Ligger på et leje af døde myg og frysetørret broccoli.
Mårmahytten.
Du kan højreklikke på billeder, trykke vis billede, og se dem i større størrelse.
Sommerturen 2018 bestod af to dele. Først en tur fra Abisko sydpå til Vakkatovaare. Derefter “den rigtige” tur – ind i Sarek, for at vandre gennem Rapadalen.
Første del af turen ville vi gå over Mårmapasset, som har en pashøjde på lidt over 1600 meter. Dernæst var planen at gå over til Tarfala, dvs. op i 1580 meters højde. Så forbi Kebnekaise og følge Kungsleden til Vakkatovaare.
Anden del af turen skulle gå fra Saltoluokta sydpå, sejltur til Rinim, gennem Basstavagge, Snavavagge, ned i Rapadalen, og østpå til Skierfe og Aktse. Og så retur til Saltoluokta, for at blive sejlet over til bussen til Gällivare Station, og så med nattoget hjem.
Planen holdt ikke helt. Det kan være frustrerende, men fysik, kroppens formåen, og vejrets påvirkning, kan ikke bare ignoreres. Og som nordmændene siger: Det er ingen skam at snu. Det betyder, at det er ikke en skam at vende om i tide. Læs med her, hvis du vil vide mere.
Kunne købe mad i hytter undervejs, så startede med 1o kilo på ryggen. 4 dages madplan.
Onsdag 4/7: Op 5.58, havregrød, kaffe, bad, gik ud ad døren 7.50. Gik bagom skolen og rådhuset. Østbanen 8.25. På hovedbanen 9.33, latté og croissant. Vi nåede et tog 10.27 og hævede penge+kaffe i Malmø. Toget forsinket. Op fra dyb metro, købte salat, wrap, øl og slik. Toilettet stank i sovevognskupéen, surt, når vi havde bestilt 1.klasse, med eget toilet.
Torsdag 5/7: Fin søvn, og morgenmad inkluderet i 1.klassebilletten. God plads, og hyggeligt at sidde i spisevognen. Abisko 11.37, gik på fjeldstationen, Gurli købte ny uldundertrøje. Jeg ville ikke betale 90 kr for jungleolie. Afgang. Flot tur langs elven, hård stigning mod teltlägret, og hårdt videre op. Teltede ca. 18 midt i Ballinvagge. Mad (karrykylling, næsten for krydret), kaffe, læse, ingen myg. Stenskred hørtes 3 gange.
Fredag 6/7: Afgang 8.30 efter let regnvejr. Nogenlunde let gang op i dalen uden navn, op til renvogterstuen. Holdt frokost inden pashøjden i næste dal, med dybt nedskåret elvleje. Og var så ved at fare vild i tågen. Lang tur gennem dalen, fyldt med vand og stenfelter. Klarede op ude for enden, men havde problemer med at komme ned, for stejlt. Op igen, på hylde, men da vi prøvede at komme ned til stien endte vi med at måtte kravle stejlt ned gennem myrbuske, vandløb og stenskravl. Fandt stien, som også var mudret og fyldt med myrbuske. Fandt hytten, for vild på stien ned mod broen – vel fremme 18.15, godt trætte og med våde og pladrede sko og bukser. Ligger lige ved broen med vild elvlarm. Lammegryde (smagløs m. broccoli, også i teltet), hvid chokolade og kaffe. Pyh for en slidsom dag, hvor vi virkelig har fået gået på sten. PS tabte min ul-vandrestav i et vandløb , hvor den blev revet med strømmen ind under en snedrive – dumt at jeg ikke satte remmen fast om håndleddet.
Lørdag 7/7: Vågen fra lidt før midnat, drak cacao og læste. Senere regnede det, og 7.30(?) blev vi enige om at se tiden an til kl. 9. Vi kom afsted 9.30, gennem våd vegetation, missede stien, men en masse spor førte i den rigtige retning. Fandt træbroen, hvor der var spor af arbejde, tømmer og ståltråd, måske ATV’er. Videre op langs elven, på kamme, og næsten helt nede i elvlejet. Så turens 2. rensdyrkadaver. Senere to ørne. Krydsede et vandløb, og tabte sgu Gurlis stav. Heldigvis blev den hængende et lavt sted længere nede, men fik da krydset vandløbet tre gange, pænt kolde underben et stykke tid efter. Frokost 13.15, stenet terræn, og fremme ved hytten ca. 15. Luksus, at vi er her alene. Vejret er i løbet af dagen gået fra lidt blæst og regn, til mere stille og overskyet, dog stadig blæst, senere flot sol, men mere blæst fra syd(?) Masser af kaffe, cacao, whisky og mad (laks i fødesovs m pasta, god), chokolade og nødder – og har lige haft dagens 3. toiletbesøg. Læse.
Søndag 8/7: Op, vaskede mig i elven, og afsted 8.55 – fremme 18.27. Fantastisk solskin, klar blå himmel. Flot tur op til passet, derefter hårdt opad. Klemte fingrene på sten der væltede bagover med et hurtigt klap. Videre op, og pludselig fladede det ud. Laang, heldigvis nemmere, nedtur mod lille sø, frokostpause ca. 13.20, sten, sten, sten, krydse vandløb dér, og så over en bakke ned mod de “rigtige” søer, vade mellem dem, og så hårdt opad mod snefane, hvor der var rensdyr – og ned igen, fulgte sø, og pludselig udmærket sti. Kunne se taget på hytten, men først gennem myr, mudder og vandløb. Endelig fremme. Toiletbesøg. Teltopslagning med myg. Spiste mad i hytten (bb pasta bolognese til 95 skr. – god men syrlig af tomat) Kiggede på kort. Hytteværten, en mand på 63, var startet i fredags ?? lignede Gammelgaard lidt. Blå finger, men ellers i ok form. Dagens ordsprog: kan man være velovervejet og vægelsindet på samme tid?
Mandag 9/7: kunne ikke sove før 24, og vågnede tidligt. Tror vi laver ruten om, og går mod Nallo og Sälka. Vi har et kontantproblem… Sparsomhed frem til Vakkatovaare? Oppe før 7. Vask i teltet, toiletbesøg, morgenkaffe kl. 8, se kort og læse. Kaffe. Talte med stugværten om Jørn-kængan. Afgang lidt sent, spændende og afvekslende tur op gennem Stuor Raittavagge. Først forbi tandhjuls-kammen, derefter lang passage forbi Nallo. Holdt lang læse-hyggepause, frokost ca. 14, og kafferast i Nallostugen fra 15.30. Nallostugen ligger rigtigt flot ved utallige elvudløb fra 3 dale, omgivet af sneklædte bjerge. Talte med stugværtsdamen, som gav saft, og fortalte at de tager kort i Sälka, jjhu, og med mand fra Malmø, hvis familie havde hytte 4 km før Nikkaluokta. Videre op gennem dalen, vad, og lejr ved søen ca. 18. Her er pludselig myg, stugværten fortalte at det har været køligt, så myggene popper nok nu. Mad (kebabgryde ok, men kyllingekød har svært ved at blive helt opblødt), læse, blev færdig med “Den der lever stille”, tøjvask, 2 underbux, tshirt, 1 strømper. Ligger lidt skråt igen i dag… Komm: Set i bagklogskabens klare lys skulle vi have holdt fast i vores oprindelige plan. Turen over Mårma havde været hård, og fra Vistashytten i 600 meters højde, virkede det, for mig den morgen, uoverskueligt at skulle op i 1600 meters højde igen. Vi skulle have taget en overligger/ restitutionsdag ved Vistashytten istedet for at lave om. Men ruten vi tog havde jeg ikke gået siden 1985, så det trak også at gense Nallo, Stuor Raittavagge (ny!) og Sälka.
Tirsdag 10/7: Vågnede 01.27, tisse, vask under armene, kakao, whisky og snickers. Læse om Dicte. Ude at vaske mig i søen, der var lidt mos og myggesnasket i kanten – skulle have brugt vandløbet. afgang 9.35, meget snak op mod vandskellet. Meget stengåning og let vadning. Drikkepause efter 1,5 time, til sidst græsgange med udsigt mod Sälkastugerne. Butikken var betjent af 2 gamle nisser, købte 2 frysetørrede a 95, 2 chokolade a 30, peanuts 35, havregryn 15, + fælles stor gas 95, knæk 30 og tubeost 60. Købte kaffe og Gurli gav en kage. Skønt at de tager imod kort. Har ladet telefonen 2. gang i går, så tror det rækker til på søndag. Fra Sälka ret fladt frem mod nødstuge, hvor vi var inde for at slippe for solen og spiste aftensmad (bb pasta bolognese med for lidt vand) og drak kaffe. Bør tænke i solbeskyttelse, kølig skjorte med krave og lange ærmer- jeg er ret forbrændt på halsen. Videre af motorvejen kungsleden, fyldt med sten, men letvandret, til halvfladt sted flot ved vandløb – men med myg. Fremme 17.30, i teltet 19.40, sol nu dæmpet af skyer langt væk. Endnu har vi ikke haft vejr, som Duplexen ikke kunne klare – til gengæld ville det gøre godt med udluftning i dag, og udsyn nogen af de andre dage.
Onsdag: Afgang 9.00 efter sen nat med meget læsning. Var ved Singi 10.30, og drak kaffe og læste til 11.40 Videre. Gurli faldt og slog ben og plaster på finger. Meget åbent og jævnt, flot efter kryds af bro, og pludselig skov. Købte chips og øl og slik og så på badenymfer/ sommerklædte piger. Gik ned og teltede ved elven, drak en øl mere, vaskede mig ved badepladsen, spiste aftensmad (bb indianergryde m ris, kylling, karry, æbler og masser af sukker ?? chutney ??), gik tur ved elven. I teltet ca. 20, kaffe, slik, sove.
Torsdag d. 12/7: Varm morgen ved elven, hilste på pigen i fjällräventeltet, da jeg hentede glemt vandrestav, købte to dages proviant, drak fanta, læste og gik. Stenet sti, vandpause, frokostpause, fremme ved Teusajaure ca. 14. Kold øl og bådbilletter. Båd over. Talte med koreansk gut, der senere ville ro over, med diverste forviklinger. Lejr i skoven, kondens?, taler om tidlig afgang i morgen. Meget varmt i dag, godt at drikke meget vand. Gik tur langs bredden af søen med laphytter, i teltet 19.40, kaffe, slik og læse. Komm: Koreaneren roede over med en englænder, der tog årene. På vej tilbage alene, blæste han en godt stykke ned ad søen, og blev hentet af motorjollen fra STF. Han fik prøvet noget på sit livs første rotur.
Fredag d. 13/7: Sov pænt i skoven, men vågnede som vanligt ved midnat og lå og læste. Vågnede lidt over seks, og vi kom afsted 7.45. Langsom opstigning gennem skoven, og hele tiden højere og højere. Ret let vandring, bortset fra til sidst, hvor der var stejle partier ned mod Vakkatovaare. To pauser undervejs, frokost lidt i 11, peanuts, kaffe, og wasa sport med renost (tube). Var ved Vakkatovaare 13.45, og bussen gik 15.50. Nåede øl og toiletbesøg, brugte håndsprit under armene. Meget underholdende buschauffør, 45 minutters pause ved St. Sjöfallet, kaffe og kanelbulle. Over med M/S Langas, finde tørre, skrå, myreplagede teltpladser, betale teltafgift, hænge i servicehuset, lade, bade, spise (bb pasta bolognese med korrekt vand) drikke øl og kaffe, vaske tøj, tørresnor, lille aftentur ved søen. Komm: Vi skulle først mødes med vores kommende turkammerater mandag. Vi burde have taget en overliggerdag et sted tidligere. Nu fik vi 2½ dag ved Saltoluokta Fjällstation, hyggeligt nok, men blev lidt langtrukkent søndag.
Lørdag 14/7: Sov som vanligt uroligt, og har været træt i dagens løb. Morgenmad 7.45 i telter-køkkenet. Kaffe 9.00. Sodavand og chips i stationen. Knæk og tube ca. 12.30. Forsøg på at sove – for varmt. Øl og chips i køkkenet – tørrede bord af. Gik ned og sov, træt, spændingshovedpine. Mad lidt i 18 (adventure food pasta bolognese) Øl ( ipa fra Överkalux og en ?? fra Kopparberget) og chips + chips, der var glemt. Kiggede på STF-blade med sjove reklamer fra 54, 51 og 70 og 77. I teltet 23.
Søndag: Sov længe sammenhængende. Drak morgenkaffe, og købte bl.a. müesli til morgenmad. Fælles gåtur til Kyrkkåtan. Spiste chili con carne, derefter chips og øl. Gurli gik i teltet, jeg gik til kaffe og kage, vaskede tøj, og så mere øl?? Spiste pasta med pesto. Hang i biblioteket. Til teltet ca. 21. Jacob og Kirstens tog er forsinket.
Mandag d. 16/7: Op 6.45, op at børste tænder og på toilettet, morgenmad på hotellet, yoghurt med frø, råsyltede tyttebær og blåbær, brød med renpølse, ost, humus og ferskost, æblesaft, blødkogt æg, appelsinstykke og kaffe. I biblioteker, læse, lade. Pæresodavand. Pakke vasketøj og telt sammen. Pasta og pesto i køkkenet. Biblioteket, kaffe. Købte vaffelis. Jacob nåede også bussen. Ventede på anløbsbroen, hvor mand og dame fiskede. Så stor gedde. K og J ankom, op på stationen og pakke sammen. Tak til Kirsten for proviant. Gik måske 16.45? Spiste aftensmad i nødhytten (AF pasta med svampe) og gik videre fra 21 – 22.45. Flad sti, vildt mange insekter efter 21. Komm: Kirsten havde været så sød, at hun havde båret/slæbt proviant med helt hjemmefra for Gurli og undertegnede, så provianten til Sarek var tjekket ud.
Tirsdag 17/7: Solen vækkede mig 5.20. Vi havde aftalt at gå 7.30 – jeg var klar 6.45. Fremme ved hytten lidt i 9. Stugværtdamen insisterede på at ringe til Lars Blind, og det endte med vi skulle gå 300 m over til hans hytte. Frisk, ung kone i meget korte hotpants. 800 kr. Der kom 3 gutter, der købte øl og skulle lige over til Svinnje. Flot sejltur, bla. gennem markerede områder med strøm. Ude af Rinin ca. 11.15? og rastede så ved lille birkelund frem til kl. 15. Rart at opholde sig i skyggen. Vaskede mig i bækken. Afsted og opad, flot, med myr, grussti og blokfelter og i gamle stenskred. Mødte gruppe på 6 personer, der havde droppet at vade Basstajåkkå – forståeligt. Og mærkelig rute at vælge. De ville tage båd overfor Rinin, så helikopter kunne flyve dem til ?? Fremme 17.40?, op med telt, mad ca. 18 (AF chili con carne) Jacob havde rom med, 23 år gamle elementer. Hyggesnak, men vi var trætte. I teltet ca. 20 – stadig ret varmt. Aftalt afgang kl. 7 i morgen.
Onsdag 18/7: Op 5.30. Solen var begyndt. Afgang kl. 7, tit på smal sti på flodbrinken. Der kom en høj dame med stor rygsæk forbi, let haltende. Hun var faldet i et vandløb, men havde klaret den. Gået fra Ritsem. Første vad. Kom til perfekt teltsted, hvor der lå grønt Nallo GT – det viste sig at være et tysk ægtepar, der skulle mod Kisuris. Kom til næste vad 8.30? og det så lidt dybt, og meget brusende ud – og var slet ikke nævnt i guidebogen, senere ville afløbet fra Basstatjåhkå og Skårki’s gletchere komme. Efter kaffe og overvejelser besluttede vi at vende om og gå tilbage. Frokost i blokmark “ på hjørnet”. Spiste en hel pose slik – og fik mavepine. Gik ned, og droppede plan om at prøve at komme over fjeldet – det var for skråt/stejlt. Jacob skulle lige krudte af, nok lidt frustreret over at ende med at gå på samme rute som sidste år. Ned og vente på båden, Jacob kunne kontakte pr. sms vha. sin mini-inreach. De ville komme kl. 18. “Min mor samler jer op”. Alene på broen med et rensdyr, og en sort hund, der sov under et bord med voksdug. Båden kom listende lidt over 18. Der skulle tankes op (trillebør). Vi var fremme lidt over 20, efter spændende sejltur, hvor vi først listede, mens hun fortalte om opvækst, søn og mand. Senere fart på, hvor vi blev banket igennem. Skyerne ændrede sig dramatisk, og det lignede regn over Basstavagge og Rinim mm. Dagen sluttede med teltslagning og madlavning i nødhytten. (Real Kebab) I teltet 22.40. Aftalt sen start i morgen.
Torsdag 19/7: Vågnede med sol på teltet 7.15 og lavede kaffe og havregrød. Myggene var ok i solen. Nede ved søen og vaske mig = myg. Talte med 4 finner. der havde været ved aktse og skierfe dagen før = god dagsmarch. Afsted lidt forsinket, først fladt gennem skov, senere pænt op. Solen bagte, havde påført solcreme, blev dækket af sved på opturen. Pause, og senere frokostpause med udsigt over Rapaselet og Aktse. Lang pause med 2 kopper kaffe. Afsted ved 14.30 tiden. Regndryp. Gik mod søer, pludselig mere regn og slud, blev våd mens jeg hentede vand, op med telt, bog og guf. Våde bukser. Læste, aftalte aftentur, faldt i søvn på skumunderlaget, lidt hårdt og koldt, kun i undertøj. Spiste fælles aftensmad (AF gulasch) og gik tur ud og kiggede ud over selet igen. Skulle gå på Skierfe, men mørke skyer og bulder holdt os væk. Internet. Sten og myg. En del teltlejre i periferien. Tilbage og i teltet 19.30 – især pga myg, måske fra søen. Spændende om drikkevands-kvaliteten kan holde med tøjvask, opvask og toiletbesøg i området. Mere overskyet fra kl. 13, dejligt med temperaturfald. Nu telthygge.
Fredag 19/7: Vågnede med sol på teltet. Sov til 7 med åbent telt. I undertøj udenfor. Afgang 9 mod Skierfe. Lang tur derhen, satte rygsækkene og tog vand og nødder med til toppen, der var pænt besøgt. Fantastisk udsigt, men kiggede ikke længe lige ned. Frokost nede ca. 13.15. Afgang. Gik mod 2 søer og senere mod næste sø. Fremme ca. 17. I teltet pga. regn. Mad (AF Pasta Bolognese) kl. 19, regn og torden fra 22.15, som bliver ved med at cirkulere. Skal tisse, men må holde mig. Læser Den Store Slæderejse.
Lørdag 21/7: Afgang 9.16, i vejr hvor skyerne truede. Et par vad til morgenmad, og så blandet terræn med blokmark. Kom frem, men der var truende skyer. Drak kaffe, og vejret klarede op. Satte rygsækkene, og tog frokost med. Brugte Kirstens lyserøde regnslag til afmærkning, så vi kunne få øje på rygsækkene igen. Vi gik opad mod næste søer, og Jacob ville ned til tredje sø i enden af dalen. Blok og vand. Spiste frokost, men skyerne skiftede fra blåt til gråt igen. Brød op på Gurlis ordre, lidt efterladende Jacob, og nåede hen for enden af dalen inden der lød lidt bulder. Nedstigning. Samling – og videre op i næste pas mod renvakterstuge. Først vade, og så opad. Fladt i midten, vanddeler m. søer, lidt nedad til stugen. Op med telt. Vaskede mig, og lånte Kirstens dunk til tøjvask. Kogte vand ad 2 gange, og brugte sidste sæbespåner. Læse i teltet. Spiste sammen (AF Curry Fruit Rice) kl. 19.15, drak kaffe, i teltet 20.34. Mere chokolade og kaffe, læse Den Store Slæderejse færdig. Halv hviledag i morgen – spændende om solen vækker os kl. 6.30.
Søndag 22/7: Fri. Var vågen fra ca. 6, og kunne høre Gurli sprang over med toptur kl. 7.20. Havde ellers set frem til at have lejren for mig selv. Læste og drak kaffe. Startede på De hængte hunde. Frokost halv tolv, afgang kl 12+. Truende regnvejr. Vi skulle runde Tjålle, og kom ud på kanten med udsyn over Sitosjaure. Nu fint vejr. Fandt nedgangssted mod forbjerg, og skulle senere opad igen mod første renvakterstuga. Her var der blæst og lidt uhyggeligt. Videre. Kom ned til Abmojåkka, og det var svært at finde et sted at vade. Vi var trætte og sultne. Gurli prøvede et sted, der var dybt. Vi fandt græsareal nær elven, slog telte op, lavede mad, og blev enige om at prøve at gå længere op og finde vadested i morgen tidlig. Afgang kl. 5. Læste lidt, sov hurtigt.
Mandag 23/7: Op 4.30, og vi kom afsted 5.15, vi fik kaffe mens Jacob blev færdig. Gik opad, og pludselig var der et sted der bredte sig ud. “Skal jeg prøve?” Vandet var ret varmt, og ok at komme over, trods strøm. Snart var alle ovre. Hvilken lettelse. Gik, og spiste morgenmad ved næste renvakterstuga, som også var åben, og i rimelig stand. Smør fra 2012, blade og aviser fra 1991. Videre over en mindre top, hvor vi tog mange billeder og blev kolde. Der var dækning. Jacob tilkaldte båd til kl. 12. Pludselig kungsleden, kom stejlt ned, nu varme og sol. Ved Svinnje lidt i 11. Toilet, kaffe og frokost. Med båden. 8 i alt. Godt med vandsprøjt til de yderste. Det var hottien i hotpants, der førte båden, tungt lastet. Videre efter betaling 12.30. Var fremme efter 5 km kl. 13.45. Op med telte, sommervejr og blæst. Vand fra sø beskidt, så Kirsten gik på mission. Afslapning og læsning. Fælles aftensmad kl 19.15, og bagefter Slik-Besserwisser. Kaffe 20.45 – læse.
Tirsdag 24/7: Op 7.20 – var klar 8.40, så gik i forvejen, skulle på toilettet. Fremme ved nødhytte et par timer efter. Toilet og internet. Fik liket alle fødselsdagshilsener. Fælles frokost, nu med leende ko fra Kirsten. Turbo-gear derudaf, var ved fjeldstationen før 2. Bad. Fik øje på Gurli. Stærkøl og chips. Slog telt op, mange myrer. Bog og godis. Sov en lille time, mødtes kl. 17.45. (kæmpede med sko fyldt med myrer). Aftensmad, med renburger, røget sik og kartofler og løgrom, og kage m hindbær og vanilleis + 2 stærkøl = 515, dvs. maden kostede 365. Burde have spist mere tilbehør. Drak 1,5 kop kaffe, og gik mod teltet med Jacob i den intention at flytte teltet. Men det begyndte at regne, så ind i teltet. Læse. Se internet. Det begyndte at tordne, og senere regne længe. Ku ikke sove. Nu er klokken 2.18. Skal tisse igen… Brugte den grønne flaske. Sov måske 3.30. Strammede telt og åbnede døren for fugt senere.
Onsdag 25/7: Op lidt i syv, og ude af teltet 7.08. Tisse. Oppe i spisesalen 7.19 efter tandbørste og vask under armene. Spiste god morgenmad med ymer m tyttebær og blåbær, brød med friskost og humus, renpølse, to æg, æblejuice og masser af kaffe. Gik i biblioteket. Fik sagt farvel til Kirsten og Björn og pakkede telt og rygsæk i myrehelvede med myg på ryggen. Op og i bad. Øl og chips. Lunch m rødbedesuppe, brød, salater og kaffe. Der kom flere og flere, vi rykkede i køkkenet og pludselig var der blæst, regn og torden, uvejr, og himlen var mørk. Lidt over tre stoppede det, og vi gik til i båden i køligt vejr, men solen kom op ad bakken mod bussen. I coop i Gällivare og købe flute med flæskfilet og cola, fishermans og deo. Vente på forsinket tog, og sidder nu Murjek og venter på 45. minut. Hm, spændende om jeg når at vaske tøj – og om min græsplæne mm er død. Komm: (skulle til Kroatien med døtre og svigersønner fredag morgen).
Sommeren 2018 var meget varm og ekstrem tør. Der var store skovbrande i Sverige. I fjeldet havde vi høj sol i mange dage, og gletcherne smeltede. Det var grunden til de fyldte vandløb i Basstavagge, og grunden til vores retræte og omlægning af turen.
Sitosjaure var helt lyseblå af smeltevand, da vi nærmede os Rinim. Vi mødte damen, der var blevet revet med af strømmen, og var faldet. Men var vi for skræmte? Kunne vi have gået den oprindelige rute, gennem Basstavagge og Rapadalen? Jeg tror vi gjorde det rigtige ift. sikkerheden, men må også sige, at resten af turen føltes som en lidt smagløs plan B-løsning, på trods af, at vi havde området helt for os selv, og havde flotte udsigter.
Hvad for noget mad tager jeg med på vandreturen? Hvad kan holde sig? Hvilke overvejelser skal jeg gøre mig? Artiklen er tænkt som en slags begynderguide, for der findes mange måder at få mad på turen – her er der lagt vægt på, hvad der er nemt og hurtigt (at købe og tilberede) og energirigt, let at bære.
Det vigtigste, med den mad du tager med, er, at du får spist den. Det kræver erfaringer med, hvordan din krop reagerer, ved den relativt hårde belastning det er, at vandre i kuperet terræn og med rygsæk. Nogle begyndere kører det meste af deres første fjeldtur på adrenalin (og fedtdepoter?). Men hvis du ikke får nok energi, kan du fx. opleve at fryse om natten, eller føle mismod, uoverskuelighed og at du slæber dig afsted om dagen, og synes det hele er surt og uoverkommeligt. Så tag mad med du kan lide, og som giver energi.
Det skal være til at bære. Du slæber ikke lige en vandmelon, tre agurker og tomater med på turen, hvis du skal have mad med til en uge. Konserves bliver også for tungt på en længere tur. (dåsetun 185g – dåsen vejer yderligere ca. 40g)
Som Svante Lundgren skriver (i “Vandre i Sarek”): “Princippet bør være ikke at bære på unødvendigt vand, det findes i overflod hvorend man færdes i fjelddalene. Vandrig føde er fx. blødt brød, kartofler, dåsekonserves. I stedet skal man holde sig til tørt brød, smør, fed ost, frysetørret mad af mange slags.”
Maden skal kunne holde sig, og hvis du skal være afsted i mange dage, og temperaturen er mere end 5-8 grader, har du brug for mad, der kan holde sig uden køling. Det er (lissom i de gode gamle dage) mad, der er tørret, saltet, syltet, røget, sødet eller på konserves (henkogt).
Mange af de gamle teknikker er blevet erstattet med nedfrysning, hvilket vist bevarer flere vitaminer. Det er ikke altid (læs: sjældent) muligt at opbevare frostvarer i mange dage på vandretur, men fx. til første eller anden dag kan det være ok. Tørret eller frysetørret mad vil dog være væsentlig lettere, men du kan godt fx. tage en frossen middagsret med hjemmefra til første aften.
Madplan, med forslag:
Morgenmad: Havregryn med sukker. 100g. Hælder kogende vand på, grød. Middagsmad: Knækbrød med ost og spegepølse (ingen smør) 95 gram. Aftensmad; En frysetørret ret. 130 gram. Mellem-måltider: trailmix og chokolade. 150 + 100 gram.
Morgenmaden kunne også være müesli. Middagsmadens pålæg kunne også være frugtpålæg, peanutsmør, bønnepostej eller tun på pose. Aftensmaden kunne også være hjemmetørret mad, nudler med ost og tomatsuppe, e.l. Trailmix står, sammen med chokoladen, for en god del af dagens kalorier.
Selvom smag og behag er vigtigst, hvis maden skal glide ned, er der ingen vej uden om at læse op på indholdsfortegnelsen, ingredienserne, hvis man vil vælge lidt kvalificeret. Det er også nyttigt at vide, at kulhydrat og protein indeholder samme energi per gram, hvorimod fedt giver dobbelt så meget energi per gram.
Madvarer med et højt energiindhold er ønskværdigt til vandring. Der får du højt energiudbytte per gram du bærer. Dvs. madvarerne skal indeholde meget fedt, meget protein eller meget kulhydrat.
Jeg har brugt coop.dk og coop.se for at finde oplysningerne herunder. Tak til coop.
Håber du orker at læse med i regnearkene. Det er tænkt som eksempler, du kan sammenligne med dine egne yndlingsmadvarer.
Havregryn giver protein og sunde fedtsyrer. Müesli har flere kornsorter, frø, nødder og frugt. Coco Pops og toastbrød med for sammenligningens skyld, bemærk dog sukkerindholdet i Coco Pops.
Plejer at bruge knækbrød. Andre sværger til tortillas. Rugbrød har højere vandindhold, ringere energiindhold. Der er kostfibre til maven i knækbrød.
Har i mange år brugt norsk myseost som pålæg, fordi det er så energirigt. Sukkerindholdet er højt, fedtindholdet ligeså. Men der er mere protein i almindelig skæreost. Både myseost og almindelig ost kan have problemer med at holde sig i varmt vejr. Det har smelteost, som skinkeost og tubeost, ikke.
Spegepølse er tørret, saltet og røget, og holder sig ok. Peanutbutter kan være vanskeligt at opbevare og håndtere (flydende og fedtet) – og du har jo peanuts med i forvejen. Frugtpålægs holdbarhed er god, men du har jo tørret frugt med i forvejen. Bønnepålæg er i dåse, og med for sammen-ligningens skyld.
Energibarer er ret dyre, kiks kan nogen gange erstatte. Protein-indholdet i de to valgte energibarer er højt, og er sandsynligvis raffineret mælkeprotein. Jeg har brugt brugt energibarer, lavet af lutter koldpressede, økologiske ting, men hovedbestanddelen i dem har været dadler og mandler, avancerede frugtstænger.
Trailmix er betegnelsen for guf, snacks, hurtig energi du kan spise undervejs i pauserne. Det supplerer de faste måltider. Det kan være rart at variere indholdet i trailmixet, og mange slags tørret frugt og nødder og frø og kerner kan bruges. Nogen spliffer blandingen op med M&M´s (men det er snyd!) Man kan også bruge chips som snack. Kig på proteinindholdet. Kig på fedtindholdet. Peanuts er en billig, god energikilde. Rosiner kan måske erstatte hvidt sukker, og fungere som sundt slik.
Chokolade er meget energiholdigt, med højt indhold af fedt og sukker. Giver et hurtigt energiboost. Mørk chokolade siges at være sundest – og er energirigest. Sukkerindholdet er markant højere i M&M´s og Snickers.
Madplan, hvor al mad er noteret med energiindhold og -fordeling og vægt per dag.
Jeg har en del år brugt ovenstående hjemmelavede regneark, hvor jeg skriver alle madvarer, jeg tager med på turen, op. Det for at få et overblik over madens indhold, og i et forsøg på at ramme en balanceret fordeling mellem kulhydrat, protein og fedt. Kigger også på vægten per dag :o) Da fedt er dobbelt så energiholdigt som protein og kulhydrat, er jeg, for at få dagsvægten af kosten ned, begyndt at øge fedtmængden i den daglige kostplans sammensætning.
Hjemmetørret mad er godt og billigere end frysetørret.
Du kan læse mere om hjemmetørret mad på min Gröna Bandet-beretning. Hvis du tørrer maden selv, bestemmer du selv, hvad der skal være i den.
Gröna Bandet er en vandretur, der strækker sig over 1300 km i hele den svenske fjeldkæde, fra Grövelsjön til Treriksröset, hvor Sverige ender, og støder sammen med Norge og Finland.
Vi gik turen i 2019. Jeg vil berette lidt om forberedelser, pakkeliste og proviant. Derefter følger min dagbog fra turen. Til sidst lidt om mine erfaringer med udstyr og mad.
Oversigtskort
Tørrebog og InReach
To powerbanks
Altra Lone Peak 4.0
Nordisk Telemark 1 lw
MiniBic lightere
Idéen: Gurli bragte idéen op på vores fællestur 2018, hvor vi var afsted i tre uger i juli. Hvad med at være længere tid afsted på tur? Hvad med at opleve fjeldet i august og september? Mon myggene forsvinder i august? Kan man se nordlys i september?
Jeg kendte ikke til Gröna Bandet (men havde derimod flirtet med tanken om kajakfarernes blå bånd, hvor man sejler fra Svinesund til Harparanda langs hele den svenske kystlinje). Men tanken om at tage orlov, gå langt, og få oplevet mere lød spændende. Oprindelig var vi tre, der skulle afsted, men sygdom gjorde, at vi var to, der forberedte og kom afsted på turen.
Distancer: Gurli planlagde allerede i efteråret ruten, hun havde været i mange af lokaliteterne i forvejen på bilture, hvorimod den sydlige del af fjeldkæden var ukendt for mig. Hun læste op på, hvor tidligere Gröna Bandere havde vandret. Men hvor langt kunne vi gå om dagen? Vi kunne først starte 1.juli – og skulle gerne være i mål inden sneen lagde sig. 1300 km:20= 65 dage. Kunne vi gå 20 km om dagen? Kunne vi pludselig gå længere, når vi havde gået en måned??? Normalt plejer jeg at planlægge med 15-16 km om dagen i fjeldterræn. Vi havde nogen træningsture, hvor vi faktisk godt kunne gå 20-25-30 km på en dag, så vi planlagde ud fra, at kunne afvikle 20 km om dagen som gennemsnit.
Du bestemmer selv, om du vil gå turen nord til syd, eller omvendt. Ligeledes er der ikke noget fast stivalg, men dog nogen regler, der gør at du skal vandre i fjeldområderne. Du kan således også krydse ind i Norge. Gurli fandt steder, købmandsforretninger, campingpladser og STF-fjeldstationer, der tog imod pakker.
Vi kunne starte 1.juli, der er 31 dage i juli og august, og vi skulle afslutte allersenest 20 september. Dvs. vi havde 12-14 dage i buffer, til overligger- og restitutionsdage.
Og ruteplanen kom til at se sådan ud: Grövelsjön – Fjällnäs 4 dage 80 km Fjällnäs – Åre 8 dage 132 km Åre – Vallsjöbyn 8 dage 154 km Vallsjöbyn – Gäddede 4 dage 78 km Gäddede – Klimpfjäll 5 dage 104 km Klimpfjäll – Hemavan 7 dage 135 km Hemavan – Vuoggatjålme 8 dage 146 km Vuoggatjålme – Ritsem 9 dage 190 km Ritsem – Abisko 7 dage 130 km Abisko – Kilpisjärvi 8 dage 161 km i alt 68 dage 1312 km
Mad:
Næste udfording: Mad. Vejer 600-800g minimum om dagen, og det kunne være smart ikke at bære mere end til en uge ad gangen – gerne mindre.
Da vi ikke kunne være sikre på at købe al det proviant vi ønskede undervejs, ville vi sende proviantkasser afsted, med havregryn, tørret mad, tubeost, chokolade, nøddeblandinger, solcreme, sæbe og toiletpapir. Nye strømper, underbukser, sko og varmere tøj var også på pakkelisten. For at spare på udgifterne til mad lavede vi indkøb i Sverige ifm. nogen af vores træningsture i foråret. Knækbrød (som vi endte med ikke at sende med alligevel) kunne købes for halv pris, det samme gjaldt chokolade. Vi købte også 3 kg peanuts hver.
Jeg skulle lære at tørre mad til aftensmåltiderne. Det havde længe stået på ønske- og to-do-listen. Jeg lånte en bog, og startede med at tørre hakket oksekød. Senere fulgte svinekød, ærter, bønner, majs, løg, gulerødder og brune ris. Det tager ml. 8-12 timer i ovnen at tørre findelte madvarer. Tørringen kan egentlig ske ved stuetemperatur for grøntsagernes vedkommende, men bogen anbefalede ca. 50 grader, kødet skal (efter forstegning) tørres ved 60 grader. Tørringen gik uden problemer, jeg vendte og rørte rundt 4-5 gange i løbet af de 10 – 12 timer. Kun ved majsene havde jeg problemer. De skulle tørres næsten 18 timer. Har siden hørt, at det skulle være bedre at bruge dåsemajs. Jeg brugte frosne ærter og bønner direkte fra posen med godt resultat, løgene og gulerødderne var friske, skåret ud, direkte i ovnen.
Normalt har jeg brugt færdigkøbt frysetørret mad til aftensmad på mine ture. De er nemme at bruge, nogenlunde velsmagende (afhængig af ret og fabrikat), men ret dyre (60-99 kr pr ret). Jeg regnede ud, at hjemmetørret mad (med eludgiften indregnet) kostede max. 20 kr. pr. ret.
En dagsration af mad så sådan ud:
Havregryn 100g
Sukker 7g
Nødder og tørret frugt 150g
Knækbrød og tubeost/ spegepølse: ca. 95g
Chokolade: 100g
Aftensmad, hjemmetørret: 150g ca.
En ret ens kost hver dag. Aftensmaden varierede dog lidt, ligesom chokolade og nødder og tørret frugt blev varieret. Havregrynene som morgenmad er billige og sunde; hælder varmt vand og sukker på. Nåede ikke at blive træt af det på turen, men har holdt mig fra dem en rum tid, efter jeg kom hjem ;o)
Egentlig ville jeg gerne have varieret kostplanen mere, men pludselig var der lidt tidspres på at få købt det hele og pakket og få sendt det afsted. Der var udsolgt af studentermix (rosiner og nødder) i Brugsen, manglede øko tranebær- og cashewnøddeblanding i Aldi, så jeg pakkede, udover de mange svenske peanuts og færdige poser med sødt og salt, poser, hvor jeg blandede tranebær, mandler og hasselnødder. Købte et par poser tørrede abrikoser, og vejede en masse 150g’ s dagsrationer af.
Havde overvejet at købe forskellige slags kiks og regnede med 50g i dagsrationen for variation og flere kalorier- men kom fra det igen, da jeg ikke har brugt kiks i mine dagsrationer siden 2012.
Den hjemmetørrede mad tog lang tid at veje af, sammensætningen bestod af
125g kød (hk. okse eller gris)
25g løg
25g gulerødder
25g ærter
25g majs
25g grønne bønner
men i tørret mængde noget mindre:
45g kød
3g løg
3g gulerødder
6g ærter
8g majs
2g bønner (i alt 67g)
hvilket var udfordrende at veje af.
Hertil 20g tørret kokosmælk eller olivenolie (for at øge energiindholdet), og 60g tørrede ris, nudler eller kartoffelmospulver, dvs. ca 147g pr dag pr varmt måltid.
Pakkede til ni depoter, startede med ni rækker på køkkengulvet, senere kom det i plastikbæreposer.
Vi havde hørt, at det var smart at sende pakkerne med bussgods.se. Måske kunne vi lige så godt have brugt Post Nord eller andet. (Bussgods indstillede deres virksomhed 31/12 2019)
Bussgods opererede med egne standardkasser til fast pris og tog imod forsendelser i Sverige, så vi kørte til Malmø en mandag og fik pakket og sendt al vores proviant. Lidt bøvlet selv at skulle udfylde pakkelabels og printe ud på en fremmed computer. G klarede det job i det lille kontor, mens jeg samlede kasser og fik pakket dem udenfor. De blev lukket med gaffatape, fik adresselabels på, og blev stillet på en palle. Vi så dem blive kørt ind i lagerhallen. Done.
Vi spiste frokost i byen, og besøgte en friluftsforretning, Naturkompagniet, inden vi tog til DK igen.
Grej og udstyr: Jeg tog selvfølgelig udgangspunkt i det udstyr jeg plejede at bruge på fjeldture, men endte alligevel op med at have nyt telt, nyt underlag, og nyt fodtøj med. Jeg testede dog telt og fodtøj inden den lange tur på nogen flerdagesture, og fik også prøvesovet underlaget.
Tøj og udstyr skulle passe til vejret, og måske ville der komme sne sidst på turen, i september?!
Jeg sendte lange uldne, og vandtætte goretex-støvler op til de to sidste etaper af turen.
Her er hvad jeg bar på turen:
På kroppen:
Icebreaker uld tshirt 135
Icebreaker briefs uhyl 44
Montane Terra Pack Pants 260
Silkeskjorte 183
1 par strømper 34
Desert cap 63
Altra Lone Peak trailrunners 632
Hovedmyggenet 21
Vandrestav 264
Dvs. jeg bar fra ca. 11 – 13,5 kg på ryggen afhængig af etapelængder.
Nu følger min dagbog fra turen. Jeg plejer at skrive huskesætninger i telegramstil, men har tilføjet nogen ord for at lette forståelsen.
30/6 Søndag: Op 3.12 efter 2 timers søvn. Havde både været til fødselsdag lørdag formiddag og ude at spille lørdag aften, var først hjemme 0.15. Kaffe, havregryn, bad, fotografere vandmåler (min bruser drypper lidt, ville holde øje med vandspild, det viste sig at være 1 l pr måned), bære skraldespand ud, slukke for strøm (havde tømt køleskab og fryser). Stod klar ude ved vejen, Gurli og Gurlis hund Zia, en Golden Retriever. kom 4.16. I København 5.10. Parkerede i Ingerslevgade ved DGI. Kort tur til Hovedbanen. Latte og rundstykke på 7-eleven, Hovedbanen. Kirsten kom og fandt os på spor 5 (sms) og kørte med til lufthavnen, afgang 6.07. Skift i Lund, i Linkøbing og i Sala, meget kort tid ml. skift, men togpersonalet o.l. guidede, så ingen stress. Bus fra Mora forbi Idre (hvor de satte en del single-børnefamilier af?) og til Grövelsjön STF. Kom for sent til at kunne bestille aftensmad, der var ellers kø, og fint dækket op. Købte overnatning og frukost, sov godt lidt over 21.
1/7 Grövelsjön til Slagusjön. 18 km. Op 6.45, bad, frukost med brød og yoghurt, pandekage. Betalte 452 sek for to personer for overnatning og morgenmad/ 50% GB-rabat. Afgang 9, efter obligatorisk foto ved den blå dør. Opad gennem lav birkeskov, kaffebreak i prismehytte ved Särsjöbäcken regn, frokost nede i skoven igen ved Hävlingen i tørvejr, stenet videre og opad, fik pludselig god blæst, meget spång frem mod Slagusjön, hvor der var en nødhytte ud til søen. Var der ca. 16. Fik selskab i hytten senere af våd canadier og tysker. Spiste hjemmetørret mad – ok. Koldt i hytten og halvvådt tøj osv. Sov i nødhytten. Canadieren fortalte om sin geolog-og minebestyrertid i Tanzania nær grænsen til Burundi, og hvordan de havde måttet evakuere minen grundet kampe mellem hæren og guerillagrupper på den anden side af grænsen. G’nat nu 21.20.
Tirsdag 2/7: Slagusjøn til Rogen, 20 km/38?? Tidligt op 5.45. – skulle tisse. Afgang ca. 7. Drak kaffe kl. 8 i Storrödtjärnstugan. Kold vind. MEGET afvekslende vejr, med ultrakorte indslag af hagl, sne eller regn. Blokmark, hårdt stenet terræn, blød myr, strækninger med spång – men også smuk fjeldskov. Var fremme ved Rogenstugan ca. 16.30. Tysk stugvært, som havde besøg af ungt par, slægtninge. Han snakkede løs hele tiden. Hyggede alene med en kop kaffe efter det unge tyske par var gået til ro. Sov ca. 22.20.
Onsdag 3/7: 18 km/56 fra Rogenstugen til Skedbrostugan. Op 7.30, afgang kl. 9. Meget flot afvekslende og grønt gennem fyr- og granskov frem til vejkryds. Frokost ved shelter ved strandbred, sol og blå himmel. Mere stenfyldt efter vejkryds – utroligt smukt. Har været træt, og endte op med ømme fødder. Fremme 17. Mad med mos og olivenolie smagte godt. Måtte sy bukser :o/ Gurli gav cacao, jeg vaskede op.
Torsdag 4/7: Fra Skedbrostugan over Tänndalen til Fjällnäs, 31 km/89. Kom afsted 8, den søde, sky stuevært fra Örebro sagde farvel. Flot gennem skov, myr og stenåse. Holdt pause i trætipi ml 12 og 13.30 (nødhytte, forkert placeret på kortet, så vi havde nogen interessante frem- og-tilbageture langs små søer og vandhuller). Derefter gik det opad. Kold blæst og småregn og hagl, men mest tørvejr. Utrolig letgået i højden, tør fjeldhede. Ned mod Tänndalen, som viste sig at være forkert destination, efterfulgt af 10 km hurtigmarch på asfalt mod Fjällnäs. Området præget af skisport, skilifte på bjergsider og toppe. Gik det sidste stykke langs stor, lang sø. Lejede rum af det nystartede hollandske værtspar, fik proviantkassen, købte cola, trætte. Mad kl. 21. Bad og tøjvask. Sov kl. 23.15.
Fredag 5/7: Overliggerdag. Uret ringede 7.45, hentede morgenbrød 8.30, eller – det havde de glemt, men kom med det kort efter (frosset brød, varmet i ovnen, ok). Vi kunne ikke genbooke lejligheden, der var lejet ud via nettet, men han messengende naboen, og vi skiftede ca. 10.30. Gik 300 m længere ned langs søen, til lille ferielejlighed. Whisky, chokolade og internet. Faldt først i søvn 1.15 pga. for meget kaffe.
Lørdag 6/7 Fjällnäs til Svaaletjahke 23 km/112. Op 6.45, bad, mad. Ude af hytten 8.22, afleverede sengelinned og betalte hos hollænderne. Kafferast og nødder ca. 11 ved hytte efter opstigning. Så moskusokse på vej ned. G pegede og spurgte:- Hvad er det derovre?? Nede langs et vandløb omkranset af vidjebuske bevægede et stort dyr sig rundt, kunne kun se hovedet. Jeg var lidt glad for at vi var små 100 m væk, og stien førte en anden retning. Moskusokse-stammen i Sverige holder til i Härjedalen, og består vist af syv individer, så et ret sjældent syn. Frokost 15 i sol nede ved Klinken, hvor der var en hytte og et skilt om tidligere nybyggere, fjeldbønder. Op ad dalen igen og fremme ved nødhytte 18.45, rimelig insisterende blæst – blir nok her i hytten. Tysk par kom kl. 21, men teltede i Hilleberg GT.
Søndag 7/7: Fra nødhytten til Helags Fjällstation. 23 km/135. Op lidt efter 7.30, afgang kl. 8. 7 km til Fältjägerstugan. Meget op af bakker, kunne se hytten halvdelen af tiden, føltes uendeligt. Fremme 10.20. Købte knækbrød og kiks og drak to kopper kaffe. Stuevært m. med små børn og svigerfamilie. De byggede iglo på en snedrive, der gik ud i søen. Har gået næsten hele dagen i fleecetrøje, buff og hue og vanter og Arcteryx-regnjakken, fordi det var koldt og blæsende. Afgang 11.40, opad. Spiste frokost (kaffe, knækbrød og tubeost) ca. 13.30, og gik de sidste 6 km til Helags. Var trætte. Drak øl, spiste peanuts. Varmt bad. Satte mad i blød, og havde spist færdig ca. 20.30. Gurli spiste kun chips 🙄 Mine fødder og knæ har været kolde i dag; koldt myrvand, vad og blæst… Bør nok købe?? Vandtætte strømper. Sov ca. 21.30.
Mandag 8/7 Helags til Gåsen 17 km/152. Op 7.30, morgenmad i spisesalen kl. 8, afgang 9.30. Gråt, blæst, regn, ikke så meget myr. Pause halvvejs ved Hulken- nødstue. Et par vad i løbet af dagen. Mere eller mindre regn. Op, op mod Gåsen. Fremme. Våde. Indlogeret i hundehytten, hvor der var en dame med en stor hund. Koldt, ikke tændt op i forvejen. Tørrede tøj på kroppen. Æv. Spiste chokolade og nødder. Spiste mad. I seng før 20. Sov lidt over 21.
Tirsdag 9/7 Fra Gåsenstugan mod Vålådalen 25 km/177. Op 6.45, morgenmad. Hævet venstre fod, øm. Hentede brænde, så der var fyldt op igen, G hentede vand og tømte slask. Afgang 9.10. Opad, vådt med snedrivesmelt… Holdt rast ved nødhytte, fik regnbyge lige inden. Våde bukser og overkrop, men kunne tørre i solen ved hytten kort efter. Fremme ved Stendalsstugan ca. 15, spiste knækbrød udendørs i sol, gik derfra 16.10 og slog først lejr 18.32. Meget træt; meget våd og mudret vandring nedad gennem lav vegetation, skulle passe på ikke at glide, hænge fast og falde. Fik regnbyge undervejs. Træt. Op med teltet, ligger og gasser af, fugtig af regn og sved, men solen skinner nu igen. Chokolade, sen mad og opvask. Sove ca. 21.45.
Onsdag 10/7: Fra Vålådalen til Sjöenden 20 km/197. Vågnede op til sol og knott, afgang 8.10, alt rodede i mit telt, ingen tørre strømper. Nede ved Vålådalens Fjällstation før 10, købte dyr latté og myggespray. Zia troede vi skulle køre i bil, men… ak. Asfaltvandring. Bilist fortalte om moskusokse ved vejen, så vi var vældig påpasselige et stykke tid. Pause ved vandløb, hvor G vaskede mudrede støvler. Holdt frokostrast ved vandfald og bro i skønt vejr, mange ældre par kom forbi. Videre. Langt rast ved badeplads ved sø, med små børn, fædre og mødre. Skøn sandbred og dejligt vejr. Derefter 2,5 km frem til fiskeshelter, hvor vi telter ved. Også tysk campingbil, som høres. Sove ca. 23.20.
Torsdag 11/7 20 km/217 asfalt fra Sjöänden til Ås/ Åre Camping. Uret ringede 6.30, op 6.45, afsted 8.45??? G havde næsten ikke sovet grundet bekymringer for Zia, som havde været ømbenet og vist rystet i teltet om natten. G var svimmel. Lang lige asfaltvej, holdt pauser i solen på skovvej – åd en pose nødder / og senere ved Indalselven, hvor lille camping ikke tog imod, drømte om kaffe, vafler og sodavand. Videre ad grusvej fra 14.45 – 16, de sidste 3 km på E45, med meget trafik. Kom til camping, lejede hytte uden nummer uden vand. Købte cola. Vores kasse er, trods 120 sek i tillæg ikke kørt ud, ringede til Ica 3,8 km væk, og de har den vist. I bad, lang kø til køkkenet, vaskede tøj i en balje, men fik skyllet det i køkkenet. Larmende vej i baggrunden. I seng snart – 21 ca.
Fredag d. 12/7 O km. Overliggerdag. Stod op 7.30 ca. Skulle tisse. Tog rygsækken udenfor og lavede kaffe. Gurli stod op en times tid senere. Hun gik til ICA efter kassen, jeg internet og en tur til søen over jernbaneskinner med Zia. Lagde an til vask af silkeskjorte. Gurli kom – tung sæk, og jeg gav cola. Forsøg på middagslur… Stod op, lavede kaffe og mad, hældte ting om, sukker, kaffe og solcreme, så det var klar til at blive pakket, spiste en is. Man kunne ikke købe kaffe, vafler eller mad på campingpladsen.
Lørdag 13/7 18-20 km/237. Op i bad, gøre hytte ren. Afgang 9.15. Mod Åre. Hos Ica og købe knæk, spegepølse, ost og chokolade. Kanelbulle og latté 25 sek. Mod byskiltet, og derefter op og op og op, forbi dyr, nybygget villa, sad fast i stejlt skærvehelvede, inden vi endelig fandt en sti, endte i Bjørnen, skisportsby med mountainbikefamilier og udlejning og restauranter. Gik op ad stejl bakke, forkert skispor, og måtte mase os ned gennem stejl skov med bjørnelort og klippehylder og småbække til vi fandt den rigtige vej. Senere grusskovvej, laaang. Skovsti med væltede træer, mas og irriteret Gurli. Ud på lille grusvej. Så elg. Teltlejr ved Tjärntorp, fiskeshelter ved sø. Telt op og mad med kartoffelmos. Lavede kaffe og nød den alene oppe på vejen i aftensol efter G var gået i teltet. Fik taget et billede tilbage mod Åreskutan.
Søndag 14/7: Fra Tjärntorp til Djuptjärn 22 km/259. Afgang 8.10 efter toiletbesøg, der var et das. Havde spist morgenmad fælles i fiskeshelteret. Grusvej videre, bakker, pludselig udsyn over Kallsjön og nedad. Forbi bilkirkegård, huse og over en bro. Pause ved lille hus lige ved søen, der var en træterrasse. Kold vind fra søen. 12 km på asfalt. Holdt rast i busskur ved køer og malkebil. Spiste frokost 12.30 i grøftekanten ved vandløb og drejede kort derefter op ad skovvej mod nord ved Sölvsved, 6 km endte ved vendeplads, ind i skoven og følge bæk til sø, myr og irriterende våde sko. Fandt hytten, gammel og flot ved søen, fulgte vej med fyldte vandflasker, kolde, ømme fødder. Gurli fandt sted. Mad ca. 18, prøver at tage mig sammen til at hente mere vand og gå på toilettet…uden toilet. Så stort dyr passere vejen to gange mod vest. Og kom afsted efter vand og fik etagevasket mig og så skoldet klud og skål.
Mandag 15/7: Fra Djuptjärn til Rörtjärn >25 km/284. Afgang fra skærveplads 8.05. Vejvandring på grus. Kom ud på større grusvej, mødte 2 biler, drejede af og gik op mod hussamling. Pause ved sø, kunne ikke nå ned til vandet pga. stejl skråning. Pause på stikvej. Mødte mand med to hunde, hvor den ene overfaldt Zia. Videre. Kom til hus, over græsmark. Sti?? Gik 5 km over myrterræn op mod hytter. Videre til hytte, faldet sammen. Rundtur gennem sump til hytte, der ikke havde været besøgt i årevis. Sti?? Gennem skov, myrer, vandløb og tyk fyrreskov, myrbuske, kratluskeri, væltede træer, sumphuller osv. De sidste 100 m inden vejen var de værste, med høj vegetation, der spærrede. På vej. 800 m ned til sø med 2 robåde og dæmning. Telt op. Regn. Knott i massevis. I teltet, pisseujævnt. Av. Lavede mad i teltet, spiste og faldt i søvn i soveposen på skumunderlaget. Kunne kun ligge på én måde, på højre side. Vågnede 1.34 og skulle tisse. Rykke underlaget længere op, og kom til at ligge bedre.
Tirsdag 16/7 Fra Rørtjærn til Olden. 14 km/298. Sov til 6.55, hvor jeg hørte Gurlis stemme. Meddelte, at jeg gerne ville have mere tid. Fik luftet sovepose og nydt min morgenkaffe og grød med hasselnødder, rosiner, tranebær og sukker! Afgang 8.50, holdt pause 9.45, og pause igen 10.50, uden vand. Gik videre mod Storån, og pludselig fik jeg næseblod, for første gang i 30 år?? Blodtryk?? Der gik 15 minutter og en del papir til før det stoppede, og vi gik videre til Storån, og kravlede ned, lavede kaffe og spiste frokost. Hvilede på underlag. Afsted igen, og fandt lige derefter en god rasteplads med siddeshelter, bålplads og bord. Slog lejr kl. 14? Afslapning, vaske tøj, drikke cacao, drikke kaffe, diskutere teltplads, vi rykkede lidt længere væk fra vejen, mere lukket og højere græs, med sandsynligvis mere kondens i teltet næste morgen, slå telt op, regnbyer, Gurli flyttede vasketøj igen, spise mad. Regn. I teltet ca. 19. Lidt næseblod igen?? Er noget nervøs. Havde synsforstyrrelser og hovedpine mens vi gik i formiddags… Der kom autocamper, og jeg var ude og havde kort ordveksling med ældre nordmand fra Trøndelag (Trondheim), bare for at markere vi var der, og at det var mit vasketøj, der hang til tørre. Regn stoppet her kl. 20. Håber mit vasketøj tørrer. Skal læse. Læste og sov noget over 22.
Onsdag d. 17/7 Fra Olden forbi Jensmässholmen ca. 25 km/323. Stod op halv syv, og mit tøj var ok tørt. Fik vasket understel i floden, tørret sovepose, drukket to kopper kaffe, osv. Afgang 8.50. Ret hurtigt op ad skovvej, som til tider var ret smal. Fik holdt gode pauser, men da vi ramte stien var det kratluskeri og myrplaskeri ved skispor, masser af klæg og myg, som drev os afsted. Adr og urg. Kom til Jensmässholmen ca. 15 og spiste knækbrød ved hotellet, som var sommerlukket. Dvs. ingen vafler, kaffe eller burgere. Afsted ca. 16 og gik af afmærket, nyryddet sti/ vej. Træt. Gik 7 km afbrudt af kaffepause m. myg på træbro, og slog lejr ved sø. Mange insekter. Ligger i teltet, klokken er 19.36 og skal koge iblødsat mad op snart. Og så læse.
Torsdag 18/7 21 km/354 fra sø til sø. Vågnede op til fugtigt telt, sko, gråvejr, knott og myg. Som de sidste tre morgener. Havde teltet midt på stien. Fulgte stien op til flot hytte, men missede stien derefter og endte med at vandre hårdt op i fjeldurskov, væltede træer, sumpet, og så hårdt nedad. Brugte gps’en og fandt efter nogen tid hytte og stiskilt, frokoststed. Smed silkeskjorte ud, drivvåd af sved og gået istykker foran på brystet to steder, æv. Derefter gik vi på afmærket sti/ vej, fulgte å, til sidst tæt på å, så op på vej. Der holdt to tyske klatrere og vi spurgte om dagligvarebutikåbnings tider. Langs vej, fandt skilt til shelter ved sø, let regn og lidt sump til sidst. Dejligt sted uden knott, så kunne spise aftensmad på bænk i shelteret. Dårlig teltplads. Sov tungt på skumunderlaget.
Fredag 19/7 26 km/380 til Vallsjöbyn. Op til vejen. Pause ved finske motorcyklister ved sø, hvor de havde teltet. Pause ved købmanden, is, cola, æble, to vereranmotorcykler, bl.a. en Vincent. Flot udsigt over søen i det gode vejr. Videre ad hed asfalt. Holdt frokost 13.30 ved vandløb med fluefisker. Tog billede af Zia. Videre. Vandpause. Kom til Vallsjöbua ca. 17.30 og fik vores kasse og en cola hos købmanden. Og derefter ud til fiskecamp, ondt i ryggen. Snakkede med tysk tourcyklist, som havde ventet en time på pladsejeren, G ringede, ejeren kom kørende, vi fik hytte, åd chokolade. Nu er klokken 22.17, og har ikke spist endnu… Vaskede tøj, spiste 23.37…
Lørdag d. 20/7 Overliggerdag. Bad. Hentede havebænk ved nabohytten ved nordmændene, for bukser mm var ikke tørt endnu, så bænken blev tørrestativ. De andre hytter er optaget af familier, der vist er på fisketur sammen. Alle med elghunde, der gør irriterende hele tiden. Gik til købmanden, øl, chips og slik. Knækbrød med meget tubeost, skulle bruges. Slik og kaffe, hvile. Vende tøj til tørring. Aftensmad. Øl og chips. Sove.
Søndag 21/7: For at få det til at passe med Aske, der skal have Zia med hjem senere, tar vi en overliggerdag mere. Men købmanden har lukket søndag, så vi må improvisere og spise lidt på forskud.
Gurli ringede til stugeværten, jeg betalte 350 uden kvittering, vi gik tur til søen (100 m). Og ellers bare læse, små ture udenfor med hunden, læse. Aftensmad 18, gik mod bad, men blev mødt af dame med tallerken, fik varm nylavet fisk, hun kom fra en af de i store hytter, med to soverum og badeværelse. I bad, læse, sove.
Mandag 22/7 Fra Vallsjöbyn til ?? efter Vinklumpen 22-24 km/404 + omvej. Møgdag. Uret ringede 6.30, jeg gik på toilettet og kom tilbage og fik næseblod. Hmm. Morgenmad og -kaffe, hytterengøring. Afgang 8.45-agtigt. Vi prøvede først skisporet, hvilket gav fugtige bukser og sko på 10 sekunder. Kunne ikke finde stien, og G foreslog at vi så tog vejen – og at jeg gerne måtte hovere. Jeg havde sagt, at det nok ville ende i myrtramp m.v. Vi passerede købmanden 9.50 og gik derefter 2 timer mindst opad bakke. Gik forbi vindskydd og Myhrbodarne, som ellers var nævnt som pausemål. Da vi tog en stå-pause med blæst, og udsyn over gård og sø, kom en hund, som var nærgående og som derefter (for)fulgte os helt over Vinklumpen. Vi kunne ikke få hunden til at gå, og det stressede Zia meget. Endelig holdt vi rast med 2 hunde efter 7 timer i streg. Den fremmede hund blev kaldt på af damestemme, og vendte endelig hjemad. Ejeren må have fået en god lang tur over Vinklumpen. Og så spiste vi frokost kl. 16 og fik kaffe. Gik en lille time videre, og slog lejr 17.20. Noget blæst, og G træt og kæmpede med sit telt. Kaffe og snickers – næseblod igen – mad over, skrive dagbog og svare Lones besked. Kl. er 20, maden venter.
Ny hund med
Tirsdag 23/7: fra søen vi sov ved til Munsvattnet – 17-18 km/422. Flot vejr fra morgenstunden. Nåede både toilet og etagevask. Afsted 9.10, og har kørt 50/minutters intervaller med pauser hele dagen. Forbi Lobbersjön og fulgte kørespor ned gennem skoven. Har gået ca. 6 timer + 30 minutters frokost, så var fremme omkring 16. Gurli “fik lov”, mens jeg holdt Zia, og gik op og spurgte bonden om vi måtte ligge på hans græsmark (“Det går bra!”), så ligger lige ved søen på meget tykt græs, hømark. Dejlig aften, drak kaffe og lavede og spiste mad ude på markstenene ude i søen uden insekttryk. I morgen skovvandring mod Hällingså-fallet.
Onsdag 24/7: Fra marken ved Munsvattnet til skov mod Gäddede 22 km??/444 Op 7.30, afgang 9. Fra marken ind i skoven, drejede fra atv-vejen og ind på en tydelig sti, men også med sumpede myrpartier og heftigt mange myg. Sang mange sange i bjørneterrænet. Kort vandpause efter 2 timer, og fremme ved Hällingså-faldet ca. 12.30(?). Pause uden vand, selvom vi kunne se mange kubikmeter vand falde, bare knækbrød og ost. Luftede tæer og beskidte, mudrede bukser. Fyldt med besøgende og hunde. Op på vej og p-plads. Videre 2 km til shelter ved åløbet, hvor vi drak kaffe. Masser af autocampere og folk også her. Videre ad vejen, missede café med vaflers åbningstid med 20 minutter. Gik 6 km videre ud ad vejen, fandt vand, fandt skovvej. Spiste på stenene ved kanten af sø, men gik 200 m tilbage og telter på skovvejen, tæt ved bilvejen.
Torsdag 25/7 13 km/457 fra soveplads på skovvej til Gäddede. Op kl. 6, kaffe tæt på vejen, sidste havregryn og bær/nøddeblanding. Gik 7.15 og holdt 2 gode pauser, kaffe ved bro, med bord- og bænkesæt ved elven, stor åben plads, hvor Zia rigtig fik snuset rundt og drukket vand. Vandpause ved skovvej med fældet småbirk, hvor jeg havde toiletbesøg tæt ved elgskydetårn m. brænde. Sidste etape ind gennem Gäddede by, stop i ICA, meget bland-selv-slik, købte cola og deo. Kanelbulle før 12. Gäddede Camping. Verdens mindste hytte, men fin, og én nat gratis til GB’ere. Super varm dag, derfor vi stod op tidligt. Gurli gik omkuld i flere timer, jeg drak kaffe, gik tur på pladsen, gik i bad. Vi gik til pizzaria kl. 17. Mange gæster. Sad på græsset lidt ujævnt, på plastikmøbler, da hunde var ikke tilladt på terrassen. Varmt. Tilbage på pladsen, hvor et danseband startede op. Købte Mariestad 5,7 % i baren, desværre var de lunkne, sikkert pga. for god omsætning/ mange kunder den aften. Vaskede senere uldtøj i en gulvspand… Lagde mig 21.20.
Fredag 26/7 -søndag 28/7: lå stille på Gäddede camping. Temperaturen var oppe på 33 grader – for varmt, især for Zia, at vandre i. Spiste torsdag og lørdag på pizzeria, og fredag og søndag på campingens grill. Købte meget slik torsdag, mindre fredag, og intet lør-søndag. Dog to is lørdag. Og øl hver dag. Varmt. Hedebølge, over 30 grader, virkelig hedt i hytten. Sad på græsset udenfor, på bænkesættet, lå på køjesengen, læste og brugte meget data. Var nede ved søen et par gange, der var en lille bakkepynt ud i vandet, hvor der var skygge under nogen træer.
Mandag 29/7: fra Gäddede til Blåfjäll?? 27,8 km/485. Lidt sent op, 7.20, mørkt og overskyet. Det begyndte at regne lidt, besværliggjorde rengøring af hytte. Tørrede køleskab, bord, stole mv. Rystede lagen. G støvsugede og vaskede gulv. Satte rygsække og Zia op i messeteltet. Nu kraftig regn, skybrud. Overstået 10.40, gik i butikken, købte knækbrød, spandauer og vi gik 11.15. Frokost lidt over 13, aftensmad ved søen lige før Lugnviken 17.30. Gik videre og fandt teltplads 19.40. Ligger på sidevej mod Klumplidklumpen ved Brännmyrbäcken.
Tirsdag 30/7: Fra Blåfjäll til Ankarede 21 km/506. Uret ringede 6.45 – stod op 7.30, afgang 8.30. Derudad på grusvej, opad. Holdt kaffepause efter 6 km ved dæmning. Toiletbesøg. Videre 6 km. Holdt lang frokostpause ved skævt shelter, ved søen, Zia hyggede og storsov. 2 kopper kaffe og chokolade. Kom til hytte og skulle finde stien. Først kørt op af gravemaskiner, derefter afmarket med røde bånd. Kom til hytte og to vad, og kort efter forsvandt stien. Lidt på lykke og fromme, sædvanlige sumpindslag og væltede træer. Holdt dejlig pause på søbredden. Videre. Endte med at gå ud på søbredden de sidste 1,5 km. Campede 700 m fra broen, ved søbredden, dejlig plads, dog en del insekter.
Onsdag 31/7: Fra 1 km før Ankarede til lidt før Raukaselet, 19,2 km/525. Flot og dugfri opvågning på stranden, vågnede først lidt i 8. Afgang lidt over 9, langs strandbredden og elvbredden til broer før Ankarede. Så kåteby og kirken. Tydelig sti op langs elven, flot. Efter vandfaldet ikke så let gået, men fint afmærket hele vejen. En god del myrtramperi, og nogen steder mange insekter. Slog lejr lidt før 18 – mange insekter… Dejlig blødt. Lavede mad i teltet og læste.
Torsdag 1/8 3 km før Raukasjö til Slipnikstugan ca. 19 km/544. Var ude om natten, og der var rimfrost i det ene hjørne af teltet. Meget fugt overalt, men solen kom og tørrede på det. En times myrtramp nedad mod Raukaselet, men med flot udsigt over sø og bjerge. Pause på elvstenene efter bro. God skovvej til Raukasjö. Spiste frokost ved hus, og mand i bil med trailer kom forbi. Var ved at lappe huller i vejen. Efter gård med få udlejningshuse med én bil foran op ad tydeligt (ski)spor, fulgt af myg og bremser. Mødte GB-løber, sagde kun hej. Op over tørt fjeld, kunne se hytten på kanten af søen på lang afstand. Desværre optaget. Af Markus fra Västervik, som også går GB. To unge svenskere kiggede også ind men teltede. Varmt i hytten. Fik ruteforslag af Markus, og laver om på ruten.
Fredag 2/8: 12 km/556 fra Slipnikstugan til Klimpfjällgården. Afsted 10.30 efter telttørring og ord med det unge par. Markus var igang før 7, men lavede meget hensynsfuldt og betænksomt mad udenfor. Flot tur ned, langt gennem fjeldskov, vaskede mig ved bro og samekåte, asfalt mod byen. Var fremme 13.20, rummet skulle gøres rent, gik imens til Handlarn og købte is, Dr Pepper og æble og hentede kasse. Fik rum. Vaskede tøj. Gik i bad. Spiste rigtig god mad i restauranten. Aske og Kirstine kom. Snak, slik, øl og whisky. Godnat kl. 24.
Lørdag 3/8 20 km/576 fra Klimpfjäll til Tjåkkelestugan. Kom afsted kl. 10, efter morgenmad med Aske og Kirstine, tunnbrød med prästost, rensdyrkød, juice, rigtig kaffe. Farvel til Zia, som nu endelig kunne køre bil. Var ved at glemme at købe knækbrød, gik 10.15. Kunne ikke finde den rigtige sti, og gik i myr… Gik op og fandt stigen. Holdt pause hver time, og det blev bare flottere og flottere. God sti, meget tør. 3. pause i den smukke Durrenstuge, med fantastisk udsigt. God sti videre. Var fremme ved Tjåkkelistugorna 18.20. Flot vejr, fotos, mad i blød, sad udendørs, vaskede fødder, cacao med whisky, mad med nudler. Gik rundt og spiste og nød synet af de gamle hytter og elven. Hytterne ligger på Norgesfarerleden, her gik handelsrejsende, arbejdssøgende og udvandrere til Norge. Hytterne bygget som overnatningssted. I seng ved 20-tiden.
Søndag 4/8 20/596 km fra Tjåkkele til Ljusliden. Sov fra vækkeuret, og stod op 7.30. Vask i elven. Afsted 9.10. Toilet. Afsted. Flot sti i tørt terræn med udsigt over bred dal. Holdt pauser hvert 50. minut! Kaffepause efter to timer, lang frokost timen efter, med kaffe, osv. Senere mere indslag af fugtige passager, afbrudt af stenede åser, kom til rensdyrhegn, fulgte det, stor brokryds, 3 km til hytte, rigtig flot og stor, 19 sengepladser, 4 rum med hver deres brændekomfur og vask. Træt ryg, da vi kom frem ca. 17. Vaskede tshirt og uhyl, vaskede mig på hjørnet af huset, rent tøj, kakao og whisky, mad. Spiste inde i sengen pga. ryggen. Nu læse.
Mandag 5/8 26 km/622 fra Ljusleden til Bojtiken. Op 7.30, sov fra vækkeuret og drømte dejligt. Afgang 8.45. Stien blev bedre efter nogen hytter, pludselig dæmning ved søen og decideret kørespor. Mødte en GB’er. Videre gennem elgstængsler på vej i parklignende landskab. Frokost 12.30, atv med to på med gule jakker kom forbi, men så os ikke. Vej, parkerede biler, gik forkert til huse og unge mænd. Tilbage ad vejen, forbi renslagteri. Mødte cgt Olsson m. hvid hund. Flink fyr. Opløftet videre. Kom til asfaltvej. 10 km til mulig aftenlejr. Gav den gas på asfalt, 6 km på en time, gik gennem let skov ned til søbred og lavede mad. Gik 3,5 km frem til bro ved Bojtiken, hvor vi fandt lejrpladser på elvbrinken.
Tirsdag 6/8 24 km/646 fra Bojtiken til Rönnbäcken over Virisen. Kom op 7.35, og Gurli havde spist morgenmad. Afgang 8.48. Ok spor med røde krydser, kom forbi velplejet hytte med nyslået område. Kom over små træbroer, holdt pause ved den anden. Forbi Virisen, landbrug?? (traktorer) på toppen af næsset, med flot udsigt, 10 km grusvej, ældre mand stoppede og snakkede, havde kompis med fra Stockholm, stillede spørgsmål, interesseret og flink. Langt ned mod søen. Huse. Truende skyer, tordenskrald, regnvejr. Fandt “vigeplads” ved vejen. Op med telt, småtegn. Hentede vand i søen, lavede mad. Nu er klokken 20.16.
Onsdag 7/8: Fra Rönnbäcken til Ö Rōdingtjärn. 28 km/674. Grusvej. Langs søer. Holdt frokost ved bro før større vej på kortet, som viste sig ikke at være større end den vi kom fra. Vores svenske ven fra i går kom forbi i bil med båd efter. Gik ca. 13 km langs søen. Holdt pause ved søen opad et bådskur. Kom til enden af søen, overvejede at slå lejr på vej ned til søen, hvor græsset var slået, men vinden stod lige ind, og der var åbent. Gik opad fra søen og gik til ca. 7 km til fiskeshelter ved fiskesø. Der var en vistnok syrisk familie, 2 små døtre, 2 store teenagedrenge, som lidt pågående spurgte hvad vi skulle dér. Vi tankede vand i søen og lavede mad. Svensk familie kom og fiskede. Den syriske mand kom, og vi overtog shelter og bål. Træt ryg. Regn. Telt op. Bankede pløkke i med brændesrykke. Kaffe i teltet, varmede telt (lidt) op med gas.
Torsdag 8/8 14 km/688 til Hemavan. Vågnede ved søen, med dugvåde telte, og spiste morgenmad i fiskeshelteret. To ældre fiskere kom. Grusvej ned til bro og dæmning. Pause. Videre ad asfaltvej til Hemavan. Rum. Klokken ca. 14. Købte dårlig burger på gatukøk, ellers et stort sted med siddepladser og en god del besøgende. Gik videre i Ica, slik og øl. I bad. Gik ned og købte bland-selv-salat senere. Hængte telte til tørre i rummet vi sov i, alt skulle luftes. Vaskede tøj i maskine. Gurli købte regnbukser i friluftsbutikken. Drak øl. Vaskede uldtøj.
Fredag 9/8 o-dag. Vi er halvvejs. Spiste morgenmad på hotellet. Købte 200g langærmet icebrealer i lyseblå – 700 sek i friluftsbutikken ved siden af. Gik i ica. Købte flute med pulled pork og cola. Meldte os til aftensmad. Spiste. Spiste slik, drak kaffe og læste. Sov til middag i 2,5 time. Drak øl. Spiste aftensmad, entrecoté og röding. Rabarber og churros med kaffe til. Drak colaen. Kunne ikke falde i søvn.
Lørdag 10/8 24 km/712 fra Hemavan til Syterskalet. Morgenbad. Morgenmad i spisesalen lidt over 8. Pakke og gøre rum rent. Afgang 9.15. Pause efter 2 km ved Naturum, tog en hurtig rundtur i udstillingen. Drak kaffe midtvejs på skråning, med fin udsigt over dalen, havde overhalet en masse børnefamilier, der kom op med den nye linebane. Frokost i Viterskalet. 5 km videre til prismehytten, hvor vi var inde og pause. Og lange 5 km op over Sjul-Olsaxeln ned til Syterskalshytten. Ømme knæ og fodled. Sov i overkøjer, 2 yngre kvinder under. Ældre stugværtsdame, med styr på tingene. Mad i køkkenet, opvask af to gryder. I sengen 20.15. Der blev monteret mørklægningsgardin.
Søndag 11/8 14 km/726 fra Syter til Tärnasjö. Vågnede 6.15, ud og tisse. Alt var fugtigt af dug, men mine sko i tørvejr på bænk under udhæng. Satte dem i gangen. Vågnede igen 8.32. Afsted 10.30 efter div. rengøring og vandhent. Først henad, lidt op(?), så nedad mod søen, over diverse broer. Flot, flad grå tur. Fremme ved Tärnasjöstugan kl. 16.08. Øl, kaffe, rittersport. Koreaner fra 1952 var i rummet. Ned og vaske mig i badstugen (vaskeklud) men varmt vand. Bagefter tøjvask. Nu ryghvil på seng. G spiste imens. Sad i køkkenet og hørte tyskere snakke sammen. Gået fra Abisko.
Mandag 12/8 20 km/746 fra Tärnasjö mod Delavardo. Op 6.45, ud og tisse (havde også været ude 00.36, hvor det var mørkt, men med et sjovt orange skær på himlen). Den spanske cyklist stod op 5.30, og var ankommet kl. 20. Sejt. Snakkede med svensker og tysk-amerikaner om telte, cubenfiber, kondens, tarps etc. Afgang 8.45. Gik 2,5 timefør pause, og derefter 4 km til Skidsbäcksstugan. Knæk, spege, tube og kaffe. Sov til middag, kold af sved. Afgang 14.30, var fremme ved teltsted ca. 17.30. Noget op og rundt ind i dal. Kunne ikke se sporet, men kunne se spång hen over myren. Tilbage og ned på spång. Teltede før markeret kåte på en kam med lidt blæst.
Tirsdag 13/8 fra 7 km før Delavardo til Vindelkroken 19 km(?)/765. Afgang 8.45. Sov på en kam, rimeligt tørre telte. Pause og frokost på loftet i Delavardo, pænt sted. Uden pauser, nærmest, de sidste 12 km til Vindelkroken, noget regn som kom og gik, fremme lidt før 16. Har tændt op, G gik langt efter vand. Kaffe og whisky, bog. Savede brænde, talte med same, som kom på atv 46 km fra Ammernæs med hund. Skulle snikra på hytten. Renerne var østpå og spise svamp i skogen. Fortalte, at der var skilt mod Laisstugen. Drak kaffe nr. 2 og kunne ikke sove – bekymret for regnmængde og vad af Vindelelv.
Onsdag 14/8 20 km/785 fra Vindelkroken til renvakterstue. Regn til morgen. Trak tiden, hvilede videre. Op 8.30(?) afsted 10.10. Opad gennem birkeskov og krat, rimeligt tørt. Så træskilt med Laisstugen, og fik så afgjort, at vi skulle følge denne side af elven. Holdt frokost kl. 12.30 i tørvejr. Flot terræn, opad og mere og mere bart. Skulle krydse Vindelelven snart og kom forbi stort telt med kamin, hvor der blev snakket livligt. Vi fortsatte videre, men blev råbt an af en mand i 50’erne, som fortalte, at de var blevet fløjet ud med helikopter og sat af, hans sønner og han skulle fiske med far på 75. Fortalte om vadested og åben renvakterstuga, som vi kunne bruge. Yes. Vade uden problemer, og godt stykke opad langs elven til hytten, som pludselig magisk skinnede hvidt i solen, midt i tågen. Fremme ca. 17. Havde svært ved at få varmen, skulle nok have taget tørt tøj på, men følte ikke jeg var våd, regnjakken var tør, bukserne kun våde nederst. Undertrøje og fleece åbenbart fugtige af sved. Hytten blev opvarmet med et (petroleums?) komfur, det kunne vi ikke lige bruge. Lå i soveposerne, og jeg klaprede tænder, efter at have været oppe og hente noget i rygsækken. Vinden tog godt i hytten, og der kom regn i løbet af natten.
Torsdag 15/8 16 km/801 fra renvakterstugen til Laisstugen. Regnen kunne høres slå mod hytten om morgenen, så sov videre. Til 9.30, hvor regnen stoppede. Afgang 10.45. Skulle følge elv opad og vade – det gjorde vi nogen gange i løbet af dagen. Frisk blæst gjorde det lidt koldt, men fik og holdt varmen ok med regntøj på. Virkelig flot og øde landskab vi kom igennem, udsigt til omliggende fjelde, op til 3 søer, hvor der var snedriver og arktiske forhold. Grundstens færdbeskrivelse sagde, man kunne vade ml. de to sidste søer, men der kunne vi ikke komme op uden at skulle kravle over stort stejlt snefelt, der faldt ned i søen. Fandt andet vadested, hvor strømmen bredte sig ud, og kom over med vand til midt på skinnebenet, uden problemer. Videre op til sø, og så følge vandløb ned og ned, over på den rigtige side af vandløbet i tide, til vi kunne se ned i dalen ned på Laiselven. Ned til første bro, rusten, op til stikryds-skilt, og ned til næste bro, med trætrin. Videre til hytten, ryggen træt igen. Hentede vand sammen i elven, bred og strømmende. Kaffe, whisky, knækbrød, lave mad, fandt en pose Polly på hylden i skabet, sammen med nudler o.a. efterladt proviant, så der var feststemning i teltet, med e-bog og slik. Soverummene, to styk, i hytten var aflåst, men kunne lejes mod betaling og forudgående bestilling. Nøglen var i Adolfström, over 40 km væk, så… Udmærket teltplads ved bålsted, øverst på stejl flodbrink ned til elven, birketræer.
Fredag 16/8 fra 8.43 til 17.10 fra Laisstugen til Rounaskåten. 20 km/821. Op gennem skov og højt op. Bjerge, sne og rener. Ned og finde sommerbro, den gamle sammenkrøllet lå i floden, nok beskadiget i vårstrømmen, hvor vinterens store mængder sne smelter. Op ad bjerget igen, meget blæst. Flere rensdyr. Og nedad over lang tid, missede stien, fandt den igen nede i skoven, vadede 2 mindre vandløb, lang bro over vandfald. Fremme ved hytten. Fyldt med tomme ølflasker og 9 cigaretter. Vi gav snescooterkørere skylden for de mange tomme flasker, ikke noget man bærer i rygsækken på ski eller til fods. Brugte brændet i kassen, skuret var tomt og støvsuget. Drak kaffe nr. to og kunne ikke falde i søvn.
Lørdag 17/8: 8.45 til 14. 15 km/836 fra Rounakjåhkå-hytten til Vuoggatjålme (fiske)campingplads. Afsted i helikopterlarm, rigtig mange forbiflyvninger, vi undrede os over om det kunne være jægere eller en fiske-konkurrence, der gik i gang her i weekenden. Flot skovvandring på typisk vinterspor, kom til vandfald, flot og spektakulært med flere fald. Mødte svensker! Med lille rygsæk, vist bare ude at se på faldet. Fyrretræer og klipper. Frokost på bro. Videre langs søen. Blev overhalet af løbere, med numre på, mens vi gik på spång. Sikkert forklaringen på helikopteraktiviteten, polcirkelløbet?? Ud på hovedvejen, vej 95, her var også løbere. Til venstre forbi fiskere i underlig camp, med mange skure og småhytter, 3,5 km frem til Vuoggatjålme. Fik indlogeret os og købt cola og chips. Hytten var nok pladsens ældste, lå lidt for sig selv lige ud til søen, med god udsigt. De kom med proviantkassen senere, stod åbenbart på lager et andet sted. Op i den lidt gamle toiletbygning for at bade og skifte tøj, baderum med vådt gulv, lidt beskidt. Gurli faldt og slog hul på albuen, da hun senere gik i bad. Vaskede tøj i en spand. Spiste elgburger, god og saftig. Pakke lidt mad. Hvile.
Søndag 18/8 o-dag. Sov halvlænge, G gik til tilbage ad vejen til butik på Polcirkelens Camping, jeg internet, fik sendt videohilsen til familien, G kom tilbage og var utilfreds, de havde haft meget lille udvalg, og ikke det plaster hun skulle bruge til sin skadede albue. Vi drak øl, G sov, jeg læste og var stille, slik og kaffe. Lavede aftensmad ca. 18, Bullens Pilsnerkorv og jeg lavede mos til. Læse.
Mandag 19/8 18 km/854 mod Jurun gennem Seldu-dalen. Op 6.45, vaske, morgenmad, pakke, gøre hytte ren. Op og hæve penge, G kontakte Mavas, afsted. Gik lidt for langt rundt om fiskesøen, på stien, ok afmærket med falmede mærker, men dog spång og broer. Men delvis tilgroet. Bøvl med ryggen efter en lille time. Kom videre. Gik forkert efter sammenfaldne hytter og vandfald, og måtte for at finde stien kravle 40 – 60 m op ad skrænt. Gurli fik gren fra en (enebær?)busk i øjet, rødt, blodansamling. Fandt stien. Holdt diverse pauser, slog lejr ved 18-tiden efter 18 km, regnvejr, let. Fandt ok teltsted. Sms med Inge om nyt job i København.
Tirsdag 20/8 fra teltplads før Fierro til Ikesjaure nødstuge 24 km/878. Flot morgen, dug og vanddryp på indertelt. Solen kom frem bag Selduvagges klippevæg. Afgang 8.45. Langsom fremfærd gennem den smukke dal, tit tæt på elven, nogen gange op i terrænet pga myr. Langt, og dum ryg. Frokost ca. 13. Mødte pige, der havde vandret en måned med start i Nikkaluokta. Pludselig nemmere terræn uden træer og hurtigere fremfærd. Nåede enden af dalen ved Jurunjaure. Talte 4x 1000 skridt, og så kunne vi se Ikesjaure. Gik langs Ikesjaure 5 km. Hjortron og regn. Strandpromenade. Mere tælning mod hytterne. Og efter 18 fremme ved Ikesjaurehytten, meget lille nødhytte. Vaskede ansigt og overkrop i floden. Whisky og kaffe, snickers. Aftensmad halvsent. Kakao og whisky og marabuchokolade. Sov alene i hytten. G teltede, der var nærmest ikke plads til to i hytten, lå på bænk under skråvæg.
Onsdag 21/8 18 km/896. Op 7.15, trak tiden lidt fordi vi først skal være ved Semaforen ved Mavas kl. 16, hvor vi har aftalt at båden fra Mavas skal hente os. Afgang 9.30. Supernemt de første 5-6 km. Mange skyer, også mørke, men vi havde solskin. Nedad mod søen, og pludselig mere kratluskeri og sværere at finde stien. Ondt i ryggen til sidst. Rigtig mange hjortron og smultronsteder, fik plukket nogen stykker. Var ved semaforen ca. 13.30 efter 11-12 km. Diskuterede ryg-situationen, og jeg prøver at gå videre på smertestillende. Fik piller af G, og tog nogen. Drejede semaforen kl. 15, og båden/jollen kom kort efter. Han lagde bare snuden på båden op mod klippebredden, G ud i båden, og hun tog imod rygsækkene. Nogen bølgegang efter vi havde passeret nogen øer, ingen veste, manden røg en hjemmerullet smøg lige over benzintanken. Landgang på bådebro, han var ved at reparere, der skulle lige skræves over et hul, hvor plankerne manglede. Gik op til hus, hvor der sad to kvinder og en mand udenfor på terrassen ved et aflangt bålfad. 400 kr for transporten alt i alt – vi havde regnet med at det var per person. Kort, hyggelig snak. Manden fortalte, at man kunne vade elven for enden af søen, men at vandet gik op over livet. Vi var glade for bådturen. Der er 60 km fra Mavas til Stadajåkka. Gik op fra søen, i spændende terræn, kuperet mellem birketræer, småklipper og på klippehylder langs søer. Stien var noget tilgroet og svær at finde og følge her i skov og buske. Slog lejr med udsigt over mindre sø lige efter bropassage ca. 18 i lille kløft, ret frodig blomstervækst langs vandløbet.
Torsdag 22/8 Op kl. 7 afgang 8.53. 18 km/914. Først gennem skov langs små søer, slugter, myrbuske, senere højere op og gå på fjeld, samtidig med storslået udsigt over Pieskehaure og Sulitelmafjeldene og -gletcheren. Mange flotte vandløb og op og ned af klipper. Tog smertestillende 8.45 og igen 12.45. Forbi stikrydset til Mourkihytten i Norge, hvor jeg var 2012. Holdt pauser hvert 50. minut. Fremme ved lejrplads efter vad lidt over 16. Drak kaffe og vaskede tøj. Flot sol, men pludselig myg og knott. Gik i ly i teltet 18.20 – varmt.
Fredag 23/8 23 km/937 fra vad før Pieskehaure til 7 km før Staddajåkka. Regn til morgen, så trak tiden i teltet – kaffe og læse. Afsted 9.45. Mod stugerne, stikryds og så til venstre og nordpå og opad langs en elv. Mødte pludselig en modgående vandrer, tysk pige, der ville til Norge, Sulitelma. Hun havde gået fra Kvikkjokk, men syntes der var for mange mennesker da hun nåede Staloluokta. Frokost ved bro, nyrepareret og opsat. Den gamle hang der endnu. Fremme ved vad, fik lige nr. 2, som var lidt dybere – men ikke problematiske på denne årstid. Op forbi vanddeleren, nedad, lejrplads ved 18-tiden, på bjergside, men ok plane teltsteder. Kørt på smertestillende igen, og det er gået. Overvejer om jeg skal flyve fra Stalo, eller gå 3 dage mere frem til Ritsem.
Lørdag 24/8 18 km/955 fra lejr ved Tjålle til Staloluokta Fjällstation. Afgang 9.15. Flot vejr, flot nedgang, så vandfald osv. 2xmedicin mod ryggen. Fremme før 16. Købte røget ørred og glødkage. Gik i Parfas kiosk efter øl, chips og slik. Mon der gik en helikopter?? Nej, sidste afgang til Ritsem var 21/8, hmmm, tre dage før i dag. Derimod kunne jeg godt flyve til Kvikkjokk, men i næste depotkasse i Ritsem var både støvler, strømper og uldundertøj, som jeg ikke ville miste. Kunne nok have fået G til at sende det, men… Smertene i ryggen gik også væk, når rygsækken kom af – ellers kan det godt være jeg var fløjet ud.
Søndag 25/8 fra Staluluokta til Låddejåkka 25 km/980. Op fra Stalo, ned ved Arasluokta. Regn det meste af dagen. Holdt én pause. Talte mange tal. Fremme ved hytten ved 16.30 -tiden. Stugværten, Kent, gav hånd, og anviste 2. rum på højre side. Der var en svensker i forvejen. Da jeg skulle bukke mig for at fylde vandflasker, fik jeg rigtig ondt i maven. Men gik ind og drak kaffe, snakkede med 2 schweiziske piger. Drak resten af kop nr. 2 i sengen. Mine strømper, som jeg ikke havde luftet hele dagen pga regn var helt hullede ved alle tæerne… smed dem ud dagen efter. Køkkenet var fyldt, uden mulighed for at sidde, da jeg prøvede at lave mad ved 20-tiden. Blev varm og svimmel. Prøvede igen lidt senere, men måtte opgive og lægge mig ned på gulvet i værelset. Gurli lavede maden færdig til mig, og vores svenske værelseskammerat gav mig et Orifo drikkepulver, som han mente kunne hjælpe på maven. Fandt en plads i køkkenet, da den store gruppe var rykket på værelserne. Tror jeg har fået for lidt at spise, sprang aftensmaden over dagen før, kun én pause i løbet af dagen – og at de tørrede abrikoser, det tørrede frugt jeg havde at spise den dag, har været for hårde for maven. Sov fint om natten.
Mandag d 26/8 25 km/1005 fra Låddejåkka til treparksmøtet v. Gisurisstugen. Kom sent afsted, til gengæld fik G ryddet op i køkken og spiserum, utilfreds med den store gruppe damers indsats. Afsted 9.45, fremme ca. 16.30. Lang tælledag, nåede 4000×4 skridt før broen (11 km) og 4500(?) efter (13 km). Ret fladt efter opstigning fra Låddejåkka. Fik overhalet de fleste af dem vi sov i hytte med, som gik samme vej. De to schweiziske piger fotograferede en lemming under et spång, de kendte ikke til de gnavere her nordpå. Spiste knæk ved den lange bro over Vujoätno kl. 12.45. Nu i telt og regnvejr. Her er tydeligt præg af, at treparksmøtet er et populært lejrsted. Skal lave mad.
Tirsdag 27/8 15 km/1020 fra treparksmøtet til bådsjuts ved Anonjälme. Vågnede kl 2, skulle tisse, kunne ikke sove. Spiste havregrød og drak kaffe. Sov halv 6? Op 7.25, hente vand, vaske mig. Drak kaffe. Færdig 7.43. Fuld fart derudaf, med Akka som udsigt til højre og Vujoätno på venstre side. Var ved rasteplads efter 5 km på 1,5 time, og var ved Vujoätmo-broen før 12. Spiste knækbrød en masse, ikke mere chokolade eller nøddeblanding tilbage. Brugte Akka-hyttens toilet, mens G gik videre i forvejen. Var ved bådlejet 13.25. Båden gik 14.40, først over Vaisaluokta. Købte cola ombord, G chips også. Lidt langt op ad asfalt til STF-Ritsem. Fik værelse, senere proviantkassen, senere øl og maskinvask. Bestilte billet. Bussen går først 13.45. Hang i køkkenet med wifi, der var ikke dækning på værelset. Lavede mad på værelset, drak kakao med whisky, spiste chokolade, læste lidt, sov tidligt.
Onsdag 28/8: Sov godt, kun nede at tisse én gang. Lavede første kaffe 7.20, læste i sengen, spiste chokolade, og lavede havregrød og kaffe en time senere. G vågnede også, og vi hang i køkkenet. Pakkede og studsede skægget, lidt svært med minisaksen fra schweizerkniven. Spiste en færdigpakket Wasaknækbrød med ost til 20 kr. Købte cola og Polly til turen. Farvel. Med bussen. Kanelbulle og kaffe på St. Sjöfallet. Købte kyllingeret som blev varmet i mikroovn og to letøl i toget fra Gällivare til Boden. Delte liggevogn med svensk blatte (pige, lampe, mørkeræd) og 2 unge entusiastiske tyskere, som havde været ad Kungsleden i Sarek, dvs. kigget ned på deltaet oppe fra.Skierfe. Jeg tog en øverste køje, og sagde jeg gerne ville sove (klokken var 22), gik på toilettet, og da jeg kom tilbage gjorde vi klar til overnatning. Senere kom ældre svensker og én mere. Fuld kupé.
Torsdag 29/8: Toget ankom for sent til Stockholm, så havde travlt med at finde den rette perron – og så viste det sig at næste tog også var forsinket. Det betød, at jeg nåede ikke indkøb; gad ikke gå op i hallen igen, da der var fyldt med mennesker overalt. Sad ved siden af ung kvinde til Lund. Hun sov godt. Drak kaffe og spiste wraps og slik fra spisevognen.
I København 16.30-agtigt. Havde overvejet at gå ud og spise thaimad, men gad ikke slæbe min fyldte rygsæk med. Den vejede godt til, idet jeg tog de 8 dages proviant, gas og tøj med hjem til senere brug. S-tog hjem, ventede i Køge på Østbanen, og gik den lange vej hjem til mit hus. Kørte ud og købte ind, bilens bremser godt rustne efter stilstand, koldskål og gode pølser og kartoffelsalat, bum.
Torsdag fortsatte Gurli turen, nåede fredag efter 35 km ud på Kungsleden, og fortsatte til Abisko. Her mødte hun en anden kvinde, Hedvighikes, der vandrede Gröna Bandet, og de havde glæde af hinandens følgeskab på resten af turen; ikke at de hver dag gik sammen, men de overnattede ved samme hytter. Gurli gennemførte turen, nåede frem til Treriksröset 13/9 2019, dvs. godt 5-7 dage før deadline fra turplanen. Ved Treriksröset mødte hende og Hedvig en finsk kvinde, der tilbød dem et lift, og overnatning i Harparanda. Næste dag gik turen videre med bus til Kiruna, og derfra toget hjemad mod København.
Gear og erfaringer:
Telt: Nordisk Telemark 1 kw er småt og danner let kondens i skovområder. Der er i princippet to udluftningssprækker, én i hver ende, men de fungerer ikke i bare lidt vegetation. Dugen strækker meget når den blir våd, og så står der vand i fodenden. Det gælder om at stramme yderteltet godt fra start. Nemt at slå op, står med fire pløkke. Fungerede ok, plads nok til rygsæk og kogning i apsis, men smalt og lavt i fodenden i sovekabinen.
Underlag: solgte to torsolange thermarest, første model neoair og et x-lite, og købte et nyt fuldlængde (183 cm) medium Thermarest Uberlite. Fungerede fint, måske lidt glattere mod teltbunden, men plejer at sove med mit Multimat skumunderlag under.
Rygsæk, Osprey Exos 58, fra 2011: Fin, remme og spænder spiller. Føles tung med 8 dages mad og lidt hundefoder.
Sko: Altra Lone Peak 4.0. Vingummifornemmelse støddæmpning, og meget bøjelige såler, men står fint fast. Ingen vabler. For utætte og kolde i 3 graders varme… Og dræner lidt langsomt. Skal se om Altra har nogen med stivere sål a´la Vibram. Og købe vandtætte strømper. Glæder mig til jeg får North Face støvlerne i Ritsem.
Fik par nr. 2 i Klimpfjäll, og de blev hurtigt sure. Måske pga. tørrere forhold med tilhørende færre strømpeskift.
Her lang tid efter turen, hvor jeg siden har vandret i andet fodtøj, må jeg konkludere at skoene er komfortable og rummelige, med ovennævnte forbehold i kulde.
Mad: Hjemmetørret mad fungerer fint, meget mere rigtig mad at spise end færdigkøbt frysetørret. Skal næste gang variere og krydre mere. Resten af kostplanen fungerer ok. Krydderierne med fungerer godt, men fylder en del – det gider man nok ikke på korte ture. Havde sendt for meget chili og timian afsted, så begge portioner i Vuoggatjålme røg direkte ud.
Mangler langærmet skjorte fx. i kølig bomuld her i solen (silkeskjorten gik i stykker foran på brystet i begge sider) Men er bomuld godt i våd tilstand?? Shorts ville også være cool, både til lejr-, vandre- og badebrug. Til køligere vejr ville tynd merinohættetrøje være varmt. Eller én i kunststof? Med merino-t under??
Mangler stadig idéelle vindtrøje/ skjorte. Fjällräven i G1000? Anorak?
Har siden købt en tynd langærmet hættetrøje i kunststof, jeg vil afprøve.
Varme strømper til teltbrug?? Duntøfler?? Plejer sjældent at have brug for dem.
Silkelagen e.l. til hytterne er det eneste anstændige.
Lejrsko (crocs eller klipklap) kunne være dejligt, så man slipper for at skulle stikke i koldt, vådt fodtøj i lejren. Bar på et par Inov8, som blev brugt som lejrsko et par gange, men mest lå i rygsækken, unødvendig vægt.
Et lille stykke sæbe (“hotelstørrelse”) rækker en måned til mit brug. Har sendt alt for mange sæbespåner til tøjvask med i proviantkasserne.
Har ikke brugt buksefedtet endnu, heldigvis, tror Icebreaker Brief-modellen fungerer for mig.
Det fylder og vejer godt i rygsæk og toplomme med krydderier, solcreme, buksefedt, opvaskemiddel, whisky, tandpasta, håndklæde, klud, powerbanks, reader osv.
Måske bare bære telefon og powerbanks.
Rart at samle ting i toplommen med al elektronik i Loksak og fx. krydderier i én ziplock osv. Mere orden og overskuelighed.
Jeg glæder mig til næste lange tur. Jeg ved endnu ikke hvordan min ryg vil reagere på længere ture, men håber på, at det vil kunne lade sig gøre. Og jeg vil selvfølgelig prøve at reducere vægten på ryggen mest muligt, men må også erkende at jeg fx. gerne vil have et fuldlængde, oppusteligt underlag at sove på, og et telt, der er stort nok til at man kan sidde op i det.
Dette skal læses som en lyn-intro-guide til at finde vej på fjeldturen. Hvis du skal navigere i stiløst terræn, eller på ski i sne om vinteren kræver det viden, øvelse, erfaring og træning.
Når du planlægger en fjeldtur, har du brug for at vide hvordan terrænet ser ud, hvor du kan krydse vandløb, hvor der måske er hytter eller byer, som du kan lave indkøb i, og hvor i området du kan komme til og fra med bus, bil eller evt. helikopter.
Du har derfor brug for et kort over området, så du kan planlægge din tur. Du kan finde et kort over Sverige her. https://kso.etjanster.lantmateriet.se/ Lignende findes over Norge på https://ut.no/
Kortudsnit fra ut.no
På selve turen er det stærkt anbefalelsesværdigt at have et trykt, fysisk kort med over det område, hvor du skal gå din rute. Kort laves i dag trykt på tyvek, som kan tåle vand, det kan være en god idé. I den anden ende af skalaen prismæssigt, er et kort, du selv printer ud fra nettet, og så beskytter med en plastiklomme. Et større kort, større end A4 eller A3, er dog nemmere at få et overblik med, og lettere at planlægge ud fra.
Udprintet kort vs. købt, trykt kort
Kortet og kompas er nødvendigt, når du vil følge en planlagt rute. Dette kan suppleres med gps; en smartphone er tilstrækkeligt til det meste, køb kort til den hjemmefra. En gps eller smartphone kan dog løbe tør for batteri, blive tabt eller gå istykker, så hav altid kort og kompas med i backup og til det store overblik.
Ofte er det ikke vildt svært at finde vej i fjeldene; du følger en dal langs et vandløb, kommer til et tydeligt vejvalg, sigter efter et bjerg, og følger en ny dal eller går gennem et pas. Måske følger du oven i købet en afmærket rute; røde T´er i Norge, røde mærker i Sverige. Må nok indrømme at jeg oftest har gjort dét, på mine ture, især af bekvemmelighedsgrunde, broer, hytter, nemt at planlægge.
Der er masser af stier at vælge mellem, og nogen af dem er så lidt befærdede, at du ikke møder mennesker hver dag. Stierne er også gode at have som hurtige(re) transportveje, som du så kan planlægge afstikkere ud fra, hvis der er fx. er søer, dale eller bjergtoppe du vil se. At gå helt sti-løst kan hurtigt blive en tidskrævende manøvre, du bruger meget tid på at navigere (hvertfald i terræn med træer), og kan også opleve at mose(myr), buske(vidje), eller dybe vandløb spærrer for den lige vej. Men hvis du har kort med, er det bestemt ikke umuligt eller farligere at færdes udenfor stierne. Og du kan gå lige derhen du ønsker, hvis du tænker dig om i rutevalg, og overvejer om du vil krydse store vandløb, gletchere eller stejle fjeldsider.
Jeg vil anbefale at du, når du starter med fjeldvandring, følger nogen afmærkede ruter. Når du får erfaring med din egen lyst og formåen, og ikke mindst med at læse kort, terræn og finde vej, kan du så begynde at lave afstikkere fra den afmærkede rute, og udfordre dig selv yderligere.
Her en udfordrende, men godt afmærket rute. Dovrefjell, Norge.
Hvad sker der, hvis jeg farer vild? Det er sikkert en frygt vi alle har oplevet, og det kan ske ret hurtigt når man vandrer i skovområder.
1) Hold øje med ruten mens du går. Husk også at kigge bagud. Når du bliver i tvivl om hvor du er, så gå tilbage til du får kending, dvs. véd hvor du er.
2) Hvis det ikke er muligt, må du lægge en kurs, dvs. finde en kompasretning, der lettest eller hurtigst muligt bringer dig til et sikkert holdepunkt; en bilvej, et vandløb, en sø, hvorfra du kan lægge en sikker retning. Tag det roligt, sæt dig fx. ned og lav en kop kaffe og spis lidt. Kig på kortet, få et overblik. Hvis du har mad og telt osv. med kan du jo bare overnatte hvor du er, så let presset på dig selv, og tag det roligt. Hvis det er dårlig sigtbarhed; tåge, mørke, regn, snefygning er det bedste råd nok at slå lejr hvis du er faret vild. Vent på opklaring.
Jeg har altid kort og kompas med (eller lader mine medvandrere bære det…), og har aldrig prøvet at fare rigtig vild i fjeldene. Men har været i situationer, hvor jeg var alvorligt i tvivl om vejvalget, stod stille, og måtte bruge meget tid på at kigge på kort og terræn, for at finde den rigtige retning.
Nå jo. Der var også en gang (eller to) hvor stien pludselig forsvandt, og vi var trætte (gad ikke gå tilbage), og der gik lang tid før vi ramte stien igen, og fandt hytten. Med gps i min telefon sker det ikke igen, tror jeg :o) GPs´en fortæller dig nøjagtigt hvor du er; med et kort alene er det sværere at slå fast, her skal du bruge kendemærker, vandløb, broer, krydspejle mellem bjergtoppe, for at slå fast hvor du præcis er.
Gratis app
Køb kortudsnit
Lidt dyrere – samme data
Hvis du alligevel har en smartphone med på vandreturen; telefon, kamera, tv, podcasts, lydbøger samlet i ét, ville jeg droppe en decideret gps, og bruge telefonens gps. Den behøver ikke at bruge data eller at have dækning for at fungere. Til Sverige kan appen Swedish Mountain Maps anbefales. Jeg bruger også Topo GPS og WiewRanger, som også tilbyder kort over fx. Norge og Tyskland.
Ingen facitliste – ment som inspiration – hvad kunne du finde på at bruge??
De fleste madvarer er godt emballeret, og kan tåle at blive transporteret den halve jordklode rundt. Blåbærrene er fra Peru (eller Polen), vindruerne fra Sydafrika og jordbærrene fra Spanien.
Samtidig er emballagen tænkt så let og billig som mulig – der er kun ofret det materiale, der er nødvendigt. Det er smart til ultralet vandring, som også handler om kun at bære det nødvendige.
Det er vel kun fantasien, der sætter grænser for hvilken emballage, der kan genbruges- og så selvfølgelig dit behov på vandringen.
Mit blåbæretui har beskyttet mine ekstrabriller på tre års sommerture nu – dvs. 1500 km. Og jo, låget er røget af én gang. Plejer at have elastikker og ekstra bardunsnor i samme æske.
Blåbæræske 15g – 27g med briller. Det “rigtige” brilleetui vejer 125 g uden briller.
Jeg har mødt dansk vandrelaug-folk, der brugte eddikedunke (med toppen skåret af) til deres mad og køkkenting. Maden var samlet, beskyttet mod tryk udefra. Dunken kan også bruges til vaskebalje.
Det letteste/ billigste emballage jeg har genanvendt, er en papkop, som jeg købte kaffe i. Den holdt 5 dage som kaffekop, så skilte den ad. Jeg fandt en ny i en skraldespand, vaskede den op og brugte den resten af turen.
Madskål på 18g. Har været i brug flere måneder, men holder stadig.
Hvis du bruger emballage, der er lavet i pet og mærket med madvare-symbolet, behøver du ikke bekymre dig om ftalater og lignende. Der går en del skræmmehistorier om plastikemballage, men prøv selv at undersøge emnet – der er for mange bekymrede myter.
Genbrugsguld??
Tre vandflasker, 0,5 l, 1,0 l, 1,5 l. 14g, 34g, 35g.
Avanceret amerikansk vandkoger eller flimsy stupid light? Et køkken på kun 85 gram? For gryde, brænder og vindskærm?
Trail Designs kalder Caldera F-Keg´en det letteste kogesystem på markedet. Med to spisekar og cozy vejer køkkenet 182 gram.
Det særegne ved Keg´en er en konisk kegle, du samler af et stykke metal, her aluminium forstærket med titanium på to steder. Keglen holder din gryde, og fungerer som vindskærm.
Trail designs laver keglen i forskellige diametre til mange typer af de standard-gryder, som vandrere bruger. F-Keg´en er lavet til en 750 ml Fosters dåse, hvilket gør at amerikanske brugere let kan skifte deres “pot” ud. Trail design har dog lavet en fold, et “knæk”, midt på dåsen, der hvor der er til 2 cups, 473 ml vand. Her støtter dåsen på keg´en.
Inde i keglen, på jorden, placerer du spritbrænderen, fylder 20-30 ml sprit i den med det medfølgende målebæger, tænder den, og lader flammerne gøre deres arbejde. Brænderen er ret godt beskyttet mod vind inde i den koniske kegle.
Efter et stykke tid koger vandet… Sprit er ikke verdens hurtigste brændstof, men bruger du tiden mens vandet varmer til at pakke soveposen (eller teltet) op eller ned, smører mad, e.l., betyder tiden ikke så meget.
Der er en cozy med, som kan dække den øverste del af dåsen, mens vandet koger. Den kan så også fungere som grydelap/ håndtag. Jeg plejer gerne at bruge min hue (cozyen bliver hjemme), og det giver lidt udfordringer, kogende vand, hue, fingre – men lykkes som regel. Min hue har dog både brændmærker og har været våd et par gange. Tror jeg vil prøve cozyen igen, for det vil sikkert også spare brændstof.
Keg´en, dåsen, cozy´en og brænderen pakkes i caddy´en, som beskytter det ret skrøbelige set-up mod at blive mast i rygsækken. Det fylder som en 1-liter Nalgene drikkeflaske.
Calderaen vs. 1 l Nalgene
Køkkenet består af:
12-10 spritbrænder 15 g
750 ml Fosters dåse 25 g
låg til dåse 6 g
Keg/ konisk vindskærm, forstærket med titanium, hvor man samler den 39 g
Caddy, som er to spisekar og fungerer som
emballering af køkken 88 g
125 ml spritflaske 19 g
målebæger 1 g
cozy 6 g
Vægt totalt: 199 g
vægt stripped (uden låg, cozy og spritflaske. Bruger dobbelt sølvpapir som låg)
170 g
Alle de dele, der følger med køkkenet.
Sådan fungerer det:
Skru caddyen fra hinanden.
Hiv dåsen op.
Træk conen op af dåsen. Vorsicht.
Saml conen. Vorsicht.
Sæt dåsen i conen. Hæld vand i.
Mål sprit op i målebægeret, hæld sprit i brænderen og tænd den.
Placer conen ovenpå. Giv den et låg.
Vent.
Spisekarrene (caddy´en) kræver lidt tilvænning, idet de er ret store (stooor kop kaffe), og til at begynde med virker lidt klodsede. Det er dog bare en vanesag. Det fungerer fint at spise havregrød af den ene halvdel, og drikke kaffe af den anden.
Fordele og ulemper Caldera Cone F-keg:
+ står stabilt
+ god vindskærm
+ let
+ fylder lidt
+ 2 store spise/drikkekar
+ doser dit brændstofforbrug
+ prisbilligt
+ genbrugsmaterialer anvendt
– koger kun vand
– langsomt
– sprit soder
– kan ikke simre eller slukkes
– kan blæse væk… ved tom beholder
– mangler håndtag/ du kan brænde fingrene/ brug cozy´en
– la´ vær´og tramp på det.(lad være med at trampe på det)
Her kan du se cone´n pakket i dåsen, spritbrænderen ovenpå, og caddy´en ved siden af.
Køkkenet pakket i dåsen, caddyen ved siden af.
Du kan selv læse flere reviews på nettet, hvis du er interesseret.
Jeg har brugt mit sæt i godt 2 år nu. Det fungerer godt, men man skal behandle det med lidt forsigtighed når man samler, skiller og pakker det. Om sommeren kan det lave en sort brændt ring på græsset, om vinteren smelte hul i sneen. Det koger vand, og det går lidt langsomt, men…?
Det startede med at jeg ville købe en tarp. Jeg havde været på en tur i Sydsverige, hvor et par stykker, der var med, brugte tarp. Jeg tænkte, at det kunne være dejligt med den udsigt og kontakt med omgivelserne på visse årstider. Kiggede selvfølgelig kun på lette alternativer…
Googlede løs, og faldt så pludselig over en fyr, der lavede en tarp på 48 gram (!) eller deromkring, i et materiale, der hed Cuben Fiber. Det så virkelig interessant ud. Og fandt så en amerikansk hjemmeproducent, så han solgte en tarp i cuben med indbygget myggenet (hvilket jeg synes er nødvendig for sjælefreden) – bestilte “teltet” og et vandtæt underlag. Jeg bestilte udgaven med “forlænget forstykke”, hvilket skulle øge beskyttelsen mod regn på den side af teltet.
Første opslagning i haven. Hvordan skal det forlængede forstykke virke?
Joe Valesko, ejer af Zpacks.com, advarede om 8 ugers leveringstid – jeg tror det tog mindst 10. Pludselig kom der brev fra postvæsenet, og jeg skulle betale ca. 50% extra oveni i moms og told. Kunne sikkert godt have snydt med værdiangivelsen og være sluppet billigere, men… ak, ærlighed varer. Der betales told og moms af varer købt udenfor EU.
Beskrivelse: Teltet kom pakket i én pose med det vandtætte underlag monteret. Noget for mast efter min smag. Seamseal og meget gul synlig spectra-cord bardunsnor (1 gram pr. meter), som køber selv skal skære i længde efter mål i medfølgende instruktion og montere, fulgte med.
En liter mælk, Hexamid, Hilleberg Akto, Hilleberg Nallo 3 GT.
Teltet er beregnet til at slå op med én vandrestav, som sættes til ca 117 cm. Jeg brugte ikke vandrestave, og måtte derfor købe en teltstang, og fandt en dejlig let én i andet forsøg.
Teltet har oversejl i cuben-fiber, og bund og sider i mygge-net. Man skal selv lægge et vandtæt underlag til, min udgave har forstærkninger og snore til fastholdelse. Jeg købte et cubenunderlag med.
Cubenunderlaget fasgtjort med clips og tynd elastiksnor.
Pløkke køber og bestemmer man selv – der findes udgaver helt ned til 1 gram – jeg har indtil videre brugt de letteste jeg havde i forvejen. Der skal bruges 8.
Opslagning:
Bred teltet ud, og ret bardunerne. Sæt en pløk i venstre forreste hjørne. Stram teltet og så et slip på ca. 10 cm inden du sætter højre forreste pløk i. Indfør stangen i inderteltet, ret den op så den rammer toppen og forstærkning i bunden. Sæt midterste bagerste pløk i. Sæt de sidste 5 pløkke i.
Der er ikke bardunstrammere, bardunerne har én længde, du bestemmer selv vinklen på teltstangen indenfor en vis variation, så det giver forskellige muligheder for at slå teltet op. – Hvis man bruger en indstillelig vandrestav, kan man vel slå teltet ret lavt op, så det bliver mere vindtåligt.
Det kræver lidt træning og nogen forsøg inden teltet står optimalt – men det kan lade sig gøre. Jeg har ikke prøvet at slå det op i megen vind.
Første turopslagning.2. opslagning på turen.
I praktisk brug:
Jeg været på en del ture med mit Hexamid efterhånden. Ture i skovområder i Skåne, Halland, Blekinge og på Bohusleden.
Teltet er lavt at komme ind i, og du har en teltstang midt i åbningen, så der skal udvises omtanke når man kravler ind. Her er tunneltelte nemmere i brug.
Du sover på en bund lavet af myggenet, det er egentlig holdbart nok, men det betaler sig at fjerne kviste, kogler, sten o.l. Som ved alle telte.
Teltet er ret lille, kort og smalt, der er ikke langt til siderne, men der er plads til en rygsæk sat på siden, til tøj, og et par sko. Da der ikke er apsis, har du bagagen i teltet, men hvis du er UL-er, har du intet ekstra eller overflødigt med, men bruger det hele – så er der kun skoene, der skal stå der, nærmest.
Da der er åbent hele vejen rundt, har du regn tæt på, når vejret byder på det. Måske bliver du endda nødt til at flytte rundt på bagagen og underlaget for at undgå dryp. Fordelen ved dryp på myggenets-inderteltet er, at det bare løber igennem – men du har altså ikke det lukkedes telts beskyttelse.
Stoffet, Cuben-fiber, er meget tyndt og meget stærkt, og har en vis stivhed og lidt tekstur, føles ikke glat. Kondens føles anderledes på cuben end på polyester. Der kan optræde lidt kondens øverst i hætten af teltet, på stille nætter, fx. i kulde, hvor luften rummer mindre vanddamp.
God udsigt med oprullet apsis.
Dejligt at man kan se ud, når det forlængede forstykke er rullet op. Det føles noget luftigt med myggenet hele vejen rundt – jeg er vant til telt, og dette er en slags tarp, med myggenet.
Vi var afsted i november, med Outsite.org, og første aften kom der en frisk, konstant kold brise ude fra Raslångan. Jeg lagde rygsækken op i hovedenden af teltet, for at bryde vinden (= windbreaker). Nat to begyndte det at sne. Jeg lå med langsiden mod vindretningen, og lagde rygsækken dér. I løbet af natten måtte jeg ud og feje sne af oversejlet, og rette pløkke op; sneen tyngede mit og de andres telt meget ned. På trods af myggenet langs kanten, var der ikke sne i teltet. (kun i min ene støvle, som var parkeret lidt for yderligt udenfor teltets apsis).
Konklusion:
Teltet er udviklet af zpacks.com s ejer, Joe Valesko, som det letteste shelter han kunne lave, og brugt af ham selv på de klassiske lange vandreruter i USA, Appalachian Trail og the Pacific Crest Trail. Flere end ham har gennemført de lange ruter med dette telt. Teltet er altså solidt nok. Men udviklet til et klima, der nok er lidt tørrere og varmere end DK og S. Zpacks har nu udviklet modeller, der tilbyder mere beskyttelse mod elementerne, større apsisser, der går længere mod jorden, og vandtæt “badeværelses”gulv incl. Apsissen i Hexamid er nu to-delt, og sikres med en krog – meget mere stabilt, uden flapperi.
Tror ikke Hexamid er et shelter, man skal slippe løs på fjeldet – så vil vinddrevet regn, og bekymring for holdbarhed i stærk vind, blive et for stort problem. (har dog læst om én der gik fra Hemavan til Kvikkjokk med det – men der er også skovområder undervejs.)
Men i områder med skov og læ – fint. Og så er det skønt ikke at bære på tung vægt, og at det fylder ret lidt.
Jeg har nu brugt Hexamid siden 2012, og har endnu ikke haft skader eller synligt slid.
Vægt i nuværende set-up 514 gram. Der vil kunne barberes 51 gram af ved at bruge polycryounderlag, og sikkert yderligere 50 ved at vælge lettere pløkke. Så ville det veje 422 gram alt incl.(telt, underlag, stang. pløkke) Jeg bruger nu polycryo, men bruger samme pløkke – de holder bare bedre end alt for lette pløkke. Ved opslagning med vandrestav, bliver vægten i rygsækken 413 gram.
Her på Bergslagsleden, påsken 2017. Aften, svindende lys.Længde og højde.
Længde 236 cm, bredde 76 cm, højde 119
Læs også: Ny, kort, anmeldelse fra thru PCT-vandrer.
Anmeldelse af Osprey Exos, og en lille diskussion af fordele og ulemper ved indvendig eller udvendig ramme.
Erfaringer med andre rygsække:
Jeg har de sidste 30 år brugt forskellige rygsække. Først en billig Daells Varehus-ting, m. udvendig ramme, og sidelommer, der var så små, at man næsten ikke kunne få hånden ned i dem.
Senere lånte jeg en Bergans 60 l, Spejdersport fik leveret deres egen model m. dansk flag på. Fin rygsæk. Jeg købte selv en Fjällräven Tibet 8E Gyro, udvendig ramme, og brugte den fra 1984 og frem til 2003. Fjällrävensækken var ift. sin størrelse ret let, robust, men med sin bredde lidt besværlig ved togtransport. Den brugte jeg på 3 ture i Kebnekaise-området, og 3 ture i Sarek. Virker stadig upåklageligt.
På en tur i 2001 (fra Riksgränsen til Kebnekaise m. svinkeærinder) fik jeg lov til at stå med en nordmands Norrøna rygsæk på ryggen. Hvor var den dejlig polstret på skulderremme og hoftebærebælte. Jeg arvede jeg nogen penge, og købte en anatomisk rygsæk, en North Face Badlands 60+ liter. Dejlig bærekomfort, og rigtig mange indstillingsmuligheder, med et væld af remme.
MEN: Hold op hvor jeg svedte på ryggen med den tætsluttende anatomiske rygsæk. Ubehageligt (især om vinteren), fordi man så rigtig fryser på ryggen når man holder pauser.
Mindre sved på ryggen med mesh-trampolin-rammen.
Da jeg begyndte at opdage Ultralight vandring, måtte jeg have en lettere rygsæk, men ville have én med ramme. Købte først en gammel 50 l Fjällräv, uden hoftebærebælte. Ok op til 8 kg. På debutturen mødte jeg en Outsiter, Cato, der gik med en Osprey Exos, og den måtte jeg bare have. Kun net mod ryggen, tynd, let ramme, udskåret skum på skulderremmene, hvor jeg svedte med Fjällrävensækken, stor meshbaglomme til en regnjakke e.l.
Tynd ramme, trampolin-net mod ryggen giver luft, tynde remme holder vægten nede.
Anmeldelse af Exos:
Osprey er et amerikansk firma, men får produceret deres ting i østen. De fik herhjemme stor succes med fx. modellen Atmos. Jeg har ikke selv haft brug for deres kundeservice, men har set på youtubevideoer fra through-hikere, at de har et godt rygte for at svare hurtigt på henvendelser, og reparere eller ombytte, hvis der er problemer med deres produkter.
De laver mange forskellige typer rygsække, og du kan også finde kraftige, solide og traditionelle rygsækkke.
Første fjeldtur ved Sulitelma – 10 dages mad ved start.
Osprey Exos 58 er:
58 l sæk m. indbygget, udvendig ramme.
Flydende rummelig toplomme m. nøgleholder og meshlomme på undersiden, stretchlomme til MP3 eller lille GPS på venstre skulderrem, to mesh-sidelommer med adgang både i toppen og i siden, stor stretch-vævet kængurulomme på forsiden af sækken, to meshlommer på hoftebærebæltet, og desuden to indvendige rum i hele rygsækkens bredde under kængurulommen, med lynlåsadgang i begge sider, to ophæng til isøkser, snesko e.l. på forsiden, fire sidekompressionsstropper, én topkompression-rem, to liggeunderlags-løkker, pak-mens-du-går trekking pole fastspænding, AirSpeed mesh trampolin-rygstøtte, remme til at justere sækkens bærehøjde (på skulderremmene = loadlifters), justerbar brystrem m. fløjte, ErgoPull hoftebærebælte, 3 liters indvendig vandlomme med 2 slangeudgange (v eller h).
Udskåret skum og mesh giver luftgennemstrømning og holder vægten nede.
Godt:
+ vejer opgiver 1140 g i str. M
+ let rygsæk m. indbygget ramme
+ mesh “trampolin”rygstøtte giver god ventilation og påvirker ikke rygsækkens pakkeevne eller forrykker dens tyngdepunkt.
+ skum og mesh i hoftebærebælte og skulderremme giver luft og mindre sved.
+ holdbart stof og rammemateriale
+ Den store udvendige stretch-kængurulomme er smart til regnjakke eller letvægtstarp.
+ Den velformede rørramme er meget let, men kan overføre hele vægten til hofterne.
+ Mange lommer gør det nemt at organisere og få adgang til sine ting. + Toplommen er virkelig rummelig.
+ Sidder godt på ryggen, hvis du vælger den rigtige størrelse.
+ Bærer komfortabelt op til ca. 13+ kg (har gået med 16 uden problemer) ++ meget mindre sved på ryggen, let rygsæk.
Mindre godt:
– ryglængden kan ikke justeres (fast længde, men hvornår gjorde du sidst det?)
– sideadgangen til meshlommer gør at vandflasker kan tabes.
– brystremmen sidder meget højt, selv i nederste justering. (str M lille til mig?)
– mp3 lommen sidder for højt, og er for lille til gps.
– hoftebærebæltet dækker kun lige hofterne, men dækker dog.
– rygsækken kan give knirkelyde fra sig.
– for mange detaljer?? Jeg kunne godt nøjes med færre muligheder, og så til gengæld tyndere, stærkere stof i Dynamee.
Krydsning af vand ml. Pieskehaure og Sulitelma.
Mine erfaringer med Exos:
Jeg købte Exos´en i 2011, og har nu brugt den i 6 år.
Fem fjeldture, fem påsketure, og derudover i andre vandreferier.
Den har tjent mig godt, har rummet mad til op til 10 dage, remme og spænder har holdt uden at glide. Toplommen er virkelig rummelig, og sluger alle snacks, chokolade, pandelampe m.m.m. uden problemer.
Rammen og måden den hviler på ryggen på, har jeg ikke set bedre.
Den begynder at blive slidt hvor hoftebærebæltet gnider mod rammen, en mus har gnavet hul i toplommen (er blevet lappet), og der er også slidt og lappet på vandlommen indvendigt, hvor en gryde havde ligget og gnavet mod rammen.
Jeg er stadig glad for Exos´en, men den nye model er lidt tungere og med tykkere polstrede skulderremme- og bælte – så jeg er usikker på, om jeg køber én til næste gang. Nu har Osprey også lavet Levity, som har samme trampolin-ramme, men er lettere. Zpacks laver også en løsning (hele Arc-serien), hvor der er luftmellemrum mellem ryggen og rygsækken.
Bukket, våd, bro.
Udvendig eller indvendig ramme??
Den “anatomiske” rygsæk m. indvendig ramme har været fremherskende fra 1988 til 2005 (så kunne alle skifte deres gamle rygsæk ud), men nu kommer rammesækkene igen i forskellige forklædninger.
Argumentet for anatomiske rygsække m. indvendig ramme var, at du fik tyngdepunktet i sækken tættere ind mod kroppen, dvs. lettere kunne holde balancen. Ulempen synes jeg, var de mange indpakkede detaljer, et væld af remme – og så at hele ens ryg er dækket. Jeg sveder for meget til at det er behageligt. Om vinteren, når rygsækken tages af ved pause, at skulle tage en gennemsved-våd anatomisk rygsæk på igen, adr.
Jeg er derfor glad for, at rammerygsækkene er vendt tilbage.
Ulempen ved udvendig ramme kunne være at rammen er lidt mere udsat, når du sætter sækken fra dig.
Anmeldelsen dækker kun mine synspunkter, jeg må indrømme at have skelet en del til BackpackingLight.com, hvor Will Rietveld skriver Highly Recommended, hvilket er det ypperste rating et stykke grej kan få. Så det…
Det er ikke ofte, man nyder udsigten, når man vandrer. Det meste af tiden går med at holde øje med underlaget og terrænet, så fødderne bliver placeret rigtigt.
I længden er det også en stor del af fascinationen ved at vandre – der sker sjældent noget helt vildt, men alligevel er man fuldt optaget og koncentreret af at komme frem (uden at snuble).
Man skal unde sig selv tid til at nyde udsigten. Jeg stopper ofte op, kigger mig tilbage og til siderne, inden jeg fortsætter. Små mikro-pauser gør at jeg får oplevet lidt mere undervejs.
Men hvad med de der gear?
Tjah, op ad bakke små gear, ned af bakke små gear, flad vej, højt tempo, højt gear.
Enhver lastbilschauffør skifter til lavt gear op ad bakke.
Hvis du bliver bevidst om det, kan du skifte rytme mens du går, og veksle mellem langsomme lange skridt, eller hurtigere lidt kortere skridt.
Prøv med korte hurtige(re) skridt op ad bakke, og også korte skridt ned ad bakke, så bruger du lidt færre kræfter på at bremse din vægt nedad, og sparer lidt på dine knæ.
På flad sti kan man sætte det lange ben foran – lange skridt.
Jeg går meget sjældent i skaltøj. Selvom der reklameres voldsomt med åndbarhed og høje tal på fx. 23,000 HH / RET:>3 MVTR (???), er skaljakker for tætte at vandre i, hvis du går til og langt og opad og med rygsæk.
Så jeg bruger kun vandtæt overtøj, hvis det virkelig regner. Og går ellers med en vindjakke over mit uldtøj (også ofte for varm), eller med en fleece yderst. Eller i varmt vejr bare i en uld-t-shirt.
Jeg købte min første goretexjakke i 1988. Jeg var taget på cykeltur til Kullen, men ved ankomst Helsingborg regnede det, og da jeg var cyklet ud til Mölle, og ville finde mig et godt sted at telte, var jeg så gennemblødt i min anorak, at jeg bare kørte hjem igen. Sad i S-toget fra Hillerød til Køge og klaprede tænder.
Så købte jeg min første goretexjakke, en Sprayway i sikkerhedsrød. Jeg købte også et par regnbukser, som stadig er dem jeg bruger – når jeg bruger dem.
Et par år efter holdt jeg op med at fjeldvandre – vi havde tre små børn, og tid og økonomi var ikke rigtigt til det. Jeg begyndte at cykle i stedet, mountainbike og motionscykling på racer.
Sprayway´en var (knæ)lang og var ikke specielt elegant at cykle med. Jeg faldt over en orange Mont-Bell på udsalg, let og lækker. Men li-ige lille nok, men til den pris!!
I 2004 købte jeg en Arcteryx-jakke i tofarvet grøn, Goretex Paclite, lynlåse under armene, vægt ca. 453 gram. Har brugt den en god del, også i kajak, men også “sparet” den – den har ligget meget i skabet, for at vente til de rigtige anledninger. Den, der gemmer til natten, gemmer til katten. Da jeg ville bruge den intensivt til Gröna Bandet-vandringen, og vaskede den, for senere at skulle genimprægnere den, skilte den ad. Jakken er svejset/ limet sammen, og limen kunne ikke mere. Jeg genlimede og brugte jakken, men må indse at den er færdig.
Men omkring 2010 begyndte jeg at blive interesseret i ultra-light vandring. Og så er Arcteryx´en pludselig for klodset og tung.
Men hvad skulle jeg så købe? Tjah, det endte med lidt af en jagt på det letteste, og kom til at kræve en del indkøb.
