Sådan finder du vej

Dette skal læses som en lyn-intro-guide til at finde vej på fjeldturen. Hvis du skal navigere i stiløst terræn, eller på ski i sne om vinteren kræver det viden, øvelse, erfaring og træning.

Når du planlægger en fjeldtur, har du brug for at vide hvordan terrænet ser ud, hvor du kan krydse vandløb, hvor der måske er hytter eller byer, som du kan lave indkøb i, og hvor i området du kan komme til og fra med bus, bil eller evt. helikopter.

Du har derfor brug for et kort over området, så du kan planlægge din tur.
Du kan finde et kort over Sverige her. https://kso.etjanster.lantmateriet.se/
Lignende findes over Norge på https://ut.no/

Kortudsnit fra ut.no

På selve turen er det stærkt anbefalelsesværdigt at have et trykt, fysisk kort med over det område, hvor du skal gå din rute. Kort laves i dag trykt på tyvek, som kan tåle vand, det kan være en god idé. I den anden ende af skalaen prismæssigt, er et kort, du selv printer ud fra nettet, og så beskytter med en plastiklomme. Et større kort, større end A4 eller A3, er dog nemmere at få et overblik med, og lettere at planlægge ud fra.

Udprintet kort vs. købt, trykt kort

Kortet og kompas er nødvendigt, når du vil følge en planlagt rute. Dette kan suppleres med gps; en smartphone er tilstrækkeligt til det meste, køb kort til den hjemmefra. En gps eller smartphone kan dog løbe tør for batteri, blive tabt eller gå istykker, så hav altid kort og kompas med i backup og til det store overblik.

Ofte er det ikke vildt svært at finde vej i fjeldene; du følger en dal langs et vandløb, kommer til et tydeligt vejvalg, sigter efter et bjerg, og følger en ny dal eller går gennem et pas. Måske følger du oven i købet en afmærket rute; røde T´er i Norge, røde mærker i Sverige. Må nok indrømme at jeg oftest har gjort dét, på mine ture, især af bekvemmelighedsgrunde, broer, hytter, nemt at planlægge.

Der er masser af stier at vælge mellem, og nogen af dem er så lidt befærdede, at du ikke møder mennesker hver dag. Stierne er også gode at have som hurtige(re) transportveje, som du så kan planlægge afstikkere ud fra, hvis der er fx. er søer, dale eller bjergtoppe du vil se. At gå helt sti-løst kan hurtigt blive en tidskrævende manøvre, du bruger meget tid på at navigere (hvertfald i terræn med træer), og kan også opleve at mose(myr), buske(vidje), eller dybe vandløb spærrer for den lige vej.
Men hvis du har kort med, er det bestemt ikke umuligt eller farligere at færdes udenfor stierne. Og du kan gå lige derhen du ønsker, hvis du tænker dig om i rutevalg, og overvejer om du vil krydse store vandløb, gletchere eller stejle fjeldsider.

Jeg vil anbefale at du, når du starter med fjeldvandring, følger nogen afmærkede ruter. Når du får erfaring med din egen lyst og formåen, og ikke mindst med at læse kort, terræn og finde vej, kan du så begynde at lave afstikkere fra den afmærkede rute, og udfordre dig selv yderligere.

Her en udfordrende, men godt afmærket rute. Dovrefjell, Norge.

Hvad sker der, hvis jeg farer vild? Det er sikkert en frygt vi alle har oplevet, og det kan ske ret hurtigt når man vandrer i skovområder.

1) Hold øje med ruten mens du går. Husk også at kigge bagud. Når du bliver i tvivl om hvor du er, så gå tilbage til du får kending, dvs. véd hvor du er.

2) Hvis det ikke er muligt, må du lægge en kurs, dvs. finde en kompasretning, der lettest eller hurtigst muligt bringer dig til et sikkert holdepunkt; en bilvej, et vandløb, en sø, hvorfra du kan lægge en sikker retning. Tag det roligt, sæt dig fx. ned og lav en kop kaffe og spis lidt. Kig på kortet, få et overblik. Hvis du har mad og telt osv. med kan du jo bare overnatte hvor du er, så let presset på dig selv, og tag det roligt. Hvis det er dårlig sigtbarhed; tåge, mørke, regn, snefygning er det bedste råd nok at slå lejr hvis du er faret vild. Vent på opklaring.

Jeg har altid kort og kompas med (eller lader mine medvandrere bære det…), og har aldrig prøvet at fare rigtig vild i fjeldene. Men har været i situationer, hvor jeg var alvorligt i tvivl om vejvalget, stod stille, og måtte bruge meget tid på at kigge på kort og terræn, for at finde den rigtige retning.

Nå jo. Der var også en gang (eller to) hvor stien pludselig forsvandt, og vi var trætte (gad ikke gå tilbage), og der gik lang tid før vi ramte stien igen, og fandt hytten. Med gps i min telefon sker det ikke igen, tror jeg :o) GPs´en fortæller dig nøjagtigt hvor du er; med et kort alene er det sværere at slå fast, her skal du bruge kendemærker, vandløb, broer, krydspejle mellem bjergtoppe, for at slå fast hvor du præcis er.

Hvis du alligevel har en smartphone med på vandreturen; telefon, kamera, tv, podcasts, lydbøger samlet i ét, ville jeg droppe en decideret gps, og bruge telefonens gps. Den behøver ikke at bruge data eller at have dækning for at fungere. Til Sverige kan appen Swedish Mountain Maps anbefales. Jeg bruger også Topo GPS og WiewRanger, som også tilbyder kort over fx. Norge og Tyskland.

Genbrug engangsemballage på vandreturen

emballage

Ingen facitliste – ment som inspiration – hvad kunne du finde på at bruge??

De fleste madvarer er godt emballeret, og kan tåle at blive transporteret den halve jordklode rundt. Blåbærrene er fra Peru (eller Polen), vindruerne fra Sydafrika og jordbærrene fra Spanien.

Samtidig er emballagen tænkt så let og billig som mulig – der er kun ofret det materiale, der er nødvendigt. Det er smart til ultralet vandring, som også handler om kun at bære det nødvendige.

Det er vel kun fantasien, der sætter grænser for hvilken emballage, der kan genbruges- og så selvfølgelig dit behov på vandringen.

Jeg har mødt dansk vandrelaug-folk, der brugte eddikedunke (med toppen skåret af) til deres mad og køkkenting. Maden var samlet, beskyttet mod tryk udefra. Dunken kan også bruges til vaskebalje.

Det letteste/ billigste emballage jeg har genanvendt, er en papkop, som jeg købte kaffe i. Den holdt 5 dage som kaffekop, så skilte den ad. Jeg fandt en ny i en skraldespand, vaskede den op og brugte den resten af turen.

Mit blåbæretui har beskyttet mine ekstrabriller på tre års sommerture nu – dvs. 1500 km. Og jo, låget er røget af én gang. Plejer at have elastikker og ekstra bardunsnor i samme æske.

Blåbæræske 15g – 27g med briller. Det “rigtige” brilleetui vejer 125 g uden briller.
Madskål på 18g. Har været i brug flere måneder, men holder stadig.

De(n) nødvendige vandflaske(r) behøver ikke koste over 100 kr. og veje 184g – du kan sagtens anvende en engangsvandflaske, og genbruge den i årevis.

Juiceflasken på 1 liter i midten har været en tro følgesvend en del år. Widemouth, hurtig at fylde i et vandløb eller sø.

Hvis du bruger emballage, der er lavet i pet og mærket med madvare-symbolet, behøver du ikke bekymre dig om ftalater og lignende. Der går en del skræmmehistorier om plastikemballage, men prøv selv at undersøge emnet – der er for mange bekymrede myter.

Velkommen!

Udsigt over Pieskehaure fra Norgessiden.

Med denne blog vil jeg dele ud af mine erfaringer. Jeg har vandret i de nordiske fjelde siden 1982, og erfaret en god del gennem “learning-by-doing”, men har også altid læst en masse – dengang bøger og artikler, nutildags blogs og hjemmesider.

Jeg vil dele tests, turberetninger og lidt om teknikker og mindsets.

Eventyret venter derude. Det er blot at gribe det – komme afsted.

Jeg har aldrig haft en hjemmeside før, så det bliver en spændende læreproces, om jeg kan gøre siden overskuelig og nem navigerbar. Vi får se.