Det er ikke ofte, man nyder udsigten, når man vandrer. Det meste af tiden går med at holde øje med underlaget og terrænet, så fødderne bliver placeret rigtigt.
I længden er det også en stor del af fascinationen ved at vandre – der sker sjældent noget helt vildt, men alligevel er man fuldt optaget og koncentreret af at komme frem (uden at snuble).
Man skal unde sig selv tid til at nyde udsigten. Jeg stopper ofte op, kigger mig tilbage og til siderne, inden jeg fortsætter. Små mikro-pauser gør at jeg får oplevet lidt mere undervejs.
Men hvad med de der gear?
Tjah, op ad bakke små gear, ned af bakke små gear, flad vej, højt tempo, højt gear.
Hvis du bliver bevidst om det, kan du skifte rytme mens du går, og veksle mellem langsomme lange skridt, eller hurtigere lidt kortere skridt.
Prøv med korte hurtige(re) skridt op ad bakke, og også korte skridt ned ad bakke, så bruger du lidt færre kræfter på at bremse din vægt nedad, og sparer lidt på dine knæ.
Snip, snap, snude – prøv det selv derude.