Ingen facitliste – ment som inspiration – hvad kunne du finde på at bruge??
De fleste madvarer er godt emballeret, og kan tåle at blive transporteret den halve jordklode rundt. Blåbærrene er fra Peru (eller Polen), vindruerne fra Sydafrika og jordbærrene fra Spanien.
Samtidig er emballagen tænkt så let og billig som mulig – der er kun ofret det materiale, der er nødvendigt. Det er smart til ultralet vandring, som også handler om kun at bære det nødvendige.
Det er vel kun fantasien, der sætter grænser for hvilken emballage, der kan genbruges- og så selvfølgelig dit behov på vandringen.
Mit blåbæretui har beskyttet mine ekstrabriller på tre års sommerture nu – dvs. 1500 km. Og jo, låget er røget af én gang. Plejer at have elastikker og ekstra bardunsnor i samme æske.
Jeg har mødt dansk vandrelaug-folk, der brugte eddikedunke (med toppen skåret af) til deres mad og køkkenting. Maden var samlet, beskyttet mod tryk udefra. Dunken kan også bruges til vaskebalje.
Det letteste/ billigste emballage jeg har genanvendt, er en papkop, som jeg købte kaffe i. Den holdt 5 dage som kaffekop, så skilte den ad. Jeg fandt en ny i en skraldespand, vaskede den op og brugte den resten af turen.
Hvis du bruger emballage, der er lavet i pet og mærket med madvare-symbolet, behøver du ikke bekymre dig om ftalater og lignende. Der går en del skræmmehistorier om plastikemballage, men prøv selv at undersøge emnet – der er for mange bekymrede myter.
Genbrugsguld?? 
Tre vandflasker, 0,5 l, 1,0 l, 1,5 l. 14g, 34g, 35g. 
Kaffebeholder, 250 ml, 200 ml, 450 ml. 38g, 21g, 26g. 
Spritflasker, 3 dl l, 2,5 dl, 5 dl. 16g, 26g, 36g. 
Spiseskåle, 7 dl, 3,5 dl, 8 dl. 18g, 55g, 89g. 
Beholder med låg, 2,5 dl, 4,5 dl, 8 dl. 29g, 24g, 49g.
De(n) nødvendige vandflaske(r) behøver ikke koste over 100 kr. og veje 184g – du kan sagtens anvende en engangsvandflaske, og genbruge den i årevis.